Jeg husker med et grin, hvordan min mand, for nogle år siden, på vores syv års bryllupsdag, udbrød: ”Nå, så må vi jo se om det var de syv magre eller de syv fede år…”
Virkelig romantisk.
Heldigvis er hans kone yderst tolerant, og kender hans middelmådige humor (timing is everything), så hun tog det ikke som en hentydning til hverken de ekstra graviditetskilo eller den slunkne bankkonto.
Men spøg til side, og hænderne op af lommerne.
Det besynderlige, som jeg jo ikke vidste på dette tidspunkt, var, at denne periode faktisk kom til at markere en overgang i vores liv til en periode med trange kår.
Hvem ved, måske havde min mand endda været i sit profetiske hjørne den morgen! (Han må hellere få et par point for timing alligevel…)
Det satte mig så i gang med at gruble nærmere over, hvad historien om Josef i Egypten kan lære os kristne om forholdene i opgangstider og nedgangstider. For vi oplever, at livet kan indeholde hurtige sceneskift fra god høst til hungersnød. Fra fred til krig – i mere end én forstand.
Gud indskærpede for Josef, at Egypten skulle lægge til side af sin overflod over en årrække for at være godt rustet til dårligere tider. Han formanede Josef til mådehold, for at han siden hen kunne dele ud.
Når Gud kalder os til rettidig omhu, vil lydhørhed over for ham også hjælpe dig og mig, så vi, og dem vi tjener omkring os, ikke knækker nakken, når hungersnøden sætter ind. For det gør den på et tidspunkt.
Fyld et par lader med knus, villighed og varme hænder, penge og tid til andre, så du, uden omsvøb, kan trække dem frem på en superhård langdistance her i livet. Det vil være til velsignelse for verden omkring dig.
” Fra hele jorden kom folk til Egypten for at købe korn hos Josef, for hungersnøden var hård på hele jorden” (1 Mos, 41,57).
Tænk, hvis Guds folk var kendt i verden som et arnested, en åben favn og en hjælp i nøden, der altid havde kærlighed på lager!
Lad os have tanke på, at mennesker, som kommer til os i nød, skal møde Jesu sindelag hos os. Måske tager de endda evangeliet om ham med tilbage til deres hjemstavn. Det vil være min bøn i denne fastetid.
