Frygt ikke!

Frygt ikke!

Lige nu gyser jeg, når jeg går i Netto eller Kvickly eller … Overalt er der kranier, skeletter og zombie-masker.

Halloween er rykket ind med fuld styrke i danskernes helligdagskalender, siden Fætter BR som den første begyndte at sælge udklædning til dagen ved årtusindskiftet.

Den danske wikipedia skriver, at ”Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.”

Det er det, der er på spil: Mørkets dødedans med onde kræfter. Åndeligt forfrosne sjæle må skutte sig i kulden fra dødsriget.

Jeg gyser, fordi det onde er… ondt!

Jeg gyser, fordi børn og unge, der kæmper med hverdagsstress, fremtidsangst, mediebulimi og mistrivsel, bliver tilbudt forestillingen om, at det onde griner vi ad. Det fester vi for. Det leger vi med.

”Men det er jo bare for sjov. Vi lægger jo ikke noget i det”, indvender mange måske. Men djævelen er ikke for sjov. Han vil os intet godt. Han nøjes aldrig med en lillefinger. Han tager aldrig spøg for spøg. Der er en grund til, at kristne søndag efter søndag forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Halloweens fremmarch er endnu et udtryk for kristentroens tilbagetog, og jeg er enig, når katolikken Iben Tranholm i et opslag på Facebook, pointerer:

“Unge i dag er den første generation, der vokset op helt uden tro på, at der findes en kærlig Gud, som er tættere på dem end deres egne forældre? Generation Z er den første generation, der ikke engang har troende bedsteforældre, som kan bede et Fadervor med dem.”

Dét er uhyggeligt. Og et kæmpe kald. Lad os give børnene det bedste. Lær dem at synge om Guds omsorg og godhed og kærlighed. Giv dem for min skyld gerne glansbilleder af Jesus med små børn, Jesus der bærer det fortabte lam på sine skuldre, billeder der emmer af tryghed og varme. Giv dem tillid til, at de ikke er alene. Giv dem Fadervor. Giv dem det levende ord og det levende vand.

Giv dem ikke skræk og gys og Halloween. Led dem ikke til frygtens onde huler, men til hyrden og de grønne enge. Mennesker – små som voksne – har om noget brug for at vide, at der er én, der har overvundet død og djævel. Én der har magten til at sige: ”Frygt ikke!”

…

PS: En kæmpe tak til alle de ledere i børne- og ungdomsarbejde, som netop med flid og opfindsomhed giver det største til de mindste!