Fortæl ukrainerne i Butja, at Gud er blevet sød. Deres bødler skal ikke stå til regnskab for deres afskyelige handlinger. De var vel en flok kolde, frustrerede soldater, som handlede i afmagt efter at være blevet vildledt af deres overordnede. Gud dømmer ingen, og Rusland er stort, så de skal bare gemme sig for den internationale domstol i Haag, så skal det hele nok gå. Gud er nemlig sød.
Alternativt kunne vi fortælle ukrainerne i Butja, at Guds vrede flammer op ved synet af bødlernes fortræd. At de fortjener gudsforladt tænderskæren og straf. Vi kunne fortælle, at deres og vores eneste måde at undgå en retfærdig straf på, vil være at se synden i øjnene, fortryde den og bede Jesus i sin dybe langfredags-kærlighed tage den fulde straf på bødlens vegne. Gud er nemlig retfærdig.
Men vi må vælge. Sød eller retfærdig – vi kan ikke fortælle dem og hinanden begge dele samtidig. Hvad fortæller Bibelen om Gud? Hvad fortæller vi?
Jeg er nok uenig i valget. Gud er som jeg ser det kærlig og retfærdig. Man kan ikke være det ene uden det andet det ville ikke være kærligt bare at se gennem fingre med de grusomheder der begås af mennesker mig selv inkluderet. Det er derfor korset er nødvendigt det er den eneste måde de to ting kan være tilstede sammen med mig for hvis ikke Jesus døde for mig, måtte Guf i sin kærlighed udslettet mig. Jeg er lykkelig for korset og jeg er også lykkelig for korsets nødvendighed for ellers ville jeg ikke have en kærlig Gud.
Tak for kommentaren, Aksel. Jeg er helt enig i, at Gud både er kærlig og retfærdig. Men ikke sød – som i mine øjne er noget andet end kærlig. At være sød er en kærlig betegnelse, men det er også noget med at være blød og føjelig og se i gennem fingre med ting. Det kan være en god egenskab for f.eks. forældre, men ikke for en retfærdig Gud.
Hmm… Bare lige en tanke: Kan noget være en god egenskab for forældre, men ikke for Gud? Han er dog min far.
P.S. Jeg har aldrig tænkt på om Gud er sød, så tak for at sætte tankerne i gang Mathias. 🙂