Fornyet forventning

Guds menighed i Danmark har en bunden opgave: At sprede de gode nyheder om Jesus ud til alle landets borgere. Vi selv, og folk omkring os, har brug for at blive eksponeret for en Jesus-glad normalkristendom, der henter sin næring i Bibelen, som er Guds ord.

Vi har brug for en kristentro som tør tage Jesu navn i sin mund, og som ikke fornægter, men bekender, hvad Gud har åbenbaret i Skriften om frelse og fortabelse, liv og død, undergang og opstandelse, mand og kvinde. Kig dig omkring, og søg derhen hvor det findes.

Vi er midt i en åndskamp af dimensioner. En kamp af den slags kræver bøn og afkald og kalder på en fornyet forventning til Jesus, og på tillid til Bibelen som Guds ord. Her er det nødvendigt, at vi ikke oplever at stå alene! Det er hvad vi bør forvente af Evangelisk Luthersk Netværk.

Vi har simpelthen brug for hinanden på kryds og tværs af vores forskellige valg af menighedsformer. Vi har brug for at mærke, at vi ikke står alene, og brug for at hjælpe hinanden til at finde veje fremover, så Jesus bliver kendt, troet, elsket og efterfulgt.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights