Far, der kan vel ikke komme krig her…?

Far, der kan vel ikke komme krig her lige her på vores vej? Sådan spurgte jeg som lille pige, da det gik op for mit barnesind, at krig fandtes – også i Danmark – blot få år, før jeg blev født. Jeg så det for mig; skrækindjagende tanks buldre ind på den fredelige og næsten paradisiske lille Nørregårdsvej i Rødovre. Og jeg søgte min fars forsikring om fortsat fred her, hvor vi boede så trygt og godt. Jeg husker ikke det præcise svar, jeg fik, men blev beroliget uden at realiteterne fornægtedes.

Nu melder spørgsmålet sig igen: kan der komme krig her, lige her hvor vi bor? At det skulle ske, er næsten lige så uvirkeligt og ubegribeligt, som det forekom dengang. Og frygten i barnesindet er i sit væsen nok ikke så forskellig fra den frygt, vi mærker nu. Men vi ved det godt: der kan komme krig i Danmark.

Det, vi nu ser på med gru og alle krigstruslerne, påvirker og rykker noget i os. Selv har jeg registreret tankerækker, jeg ikke tidligere har kendt til. Jeg har f.eks. aldrig før overvejet, at jeg skulle pakke nogle få vigtige og værdifulde ejendele, til hvis jeg pludselig tvinges på flugt. At købe ting med langsigtede formål, har forekommet mig irrelevant.

Og alt imens jeg sidder her i mit sommerhus på Bornholm og skriver på bloggen, ser jeg i en nyhedsoverskrift, at Putin har en færdig plan for at indtage Bornholm som led i en evt. invasion i de baltiske lande. Spørgsmålet meldte sig; skal vi sælge? Min mand og jeg kunne efterfølgende næsten ikke tro, at vi virkelig havde en lille samtale om det spørgsmål. Utænkeligt for bare få måneder siden.

Det er en naturlig reaktion i mødet med større lidelse, end den vi selv har oplevet, at standse op og påskønne, hvad vi har. De ubeskrivelige rædsler i Ukraine har sat mit eget privilegerede, forkælede liv i relief. Mine egne miniatureproblemer har ændret status, trods det, at de i en anden målestok sådan set er store nok. For hvor stort et problem er det, at hus og have ikke er tiptop, at kurserne falder og priserne stiger og de evindelige irritationsmomenter fra småtingsafdelingen? “Nej, må jeg bare forskånes for krig, så skal jeg nok mande mig op og lade være med at kværulere over alle småtingene”.

Du kender måske til dette lidt forsimplede og selvfølgelig meget urealistiske rationale? Som aldrig før er jeg mig det privilegium bevidst, at jeg i 64 år har levet uden at opleve krig i mit land og tænker, at jeg burde have påskønnet det mere.

FRED

Om krigen kommer her? Vi må leve med uvisheden. Vi håber på og beder om fred. Fred for ukrainerne, fred i Danmark, fred i verden, men ved også, at vi ikke skal regne med, at det sker. Tværtimod, hvis vi vil lytte til Biblens forudsigelser!

Ved et af de første gensyn, Jesus har med sine venner efter sin opstandelse, siger han (i Johannesevangeliet kapitel 20) hele tre gange: ”Fred være med jer”. Han siger det til nogen, der i frygt sad bag lukkede døre, til en, som tvivlede og til nogen, som senere skulle lide martyrdøden. Uanset hvad vores sind er fyldt med, har vi brug for at modtage freden fra vores far i himlen mid i alle trusler og lidelser. Han alene har den sande fred, som står ved magt helt indtil denne verdens afslutning.

Måske var den ro, en far indgav sit barn, en svag afglans af Guds evige og sikre fred.