Familieferie

Det meste af tiden elsker jeg at være på ferie med min familie. Sådan kunne Steffen Brandt have sagt det, men han er her ikke, så nu siger jeg det. Luther er her heller ikke, men han sagde, at hvis hvis du tvivler på, om du er en synder, så gift dig.

Vi har været i Holstensk Schweiz syd for grænsen, og det var fantastisk. Efterårsfarver på speed, middelalderbyer, langsom familietid, leg, kilometer i benene, billige spisesteder, ingen danskere – og søde tyskere, der tålmodigt snakker med mig trods mit splattysk. Det var vidunderligt det meste af tiden.

For ferie rummer også det sociale eksperiment, at man trækker alle ud af  deres rutiner, tilsætter høje forventninger og piller lidt ved søvnen. Hvis vores hverdag er en stille simreret, er ferien skruet op på 9. Den bulderkoger, og man kan indimellem opleve sjældenheden overkogt, flamberet gryderet. Vi nyder mere, griner mere, hygger mere, råber mere, sårer mere – og siger mere undskyld. Hvis du tvivler på, om du er en synder, så tag på familieferie. Det intense fællesskab gør det også mere presserende at få sagt undskyld, hvilket igen åbner for muligheden for tilgivelsens befrielse. Det gør ikke det sagte usagt, men vi kan sammen komme videre med alt det gode, som Gud ske lov fylder det meste af tiden.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights