En virus har ramt Danmark og hærger os i stadig større omfang. Dens navn er ”et perfekt liv”. Den rammer i alle aldre, om end de yngste generationer lider mest. Den kommer til udtryk på mange forskellige måder, og både troende og ikke-troende rammes af den.
Virussen ”et perfekt liv” sætter sig øverst på vores livs dagsorden og hærger vores tilværelse i en sådan grad, at den ender med at skabe det modsatte af, hvad dens navn siger, nemlig ødelagte liv.
Det drejer sig om, at der hos os som befolkning og hos det enkelte menneske er en stigende oplevelse af, at vi har ret til et perfekt liv, at vi fortjener et perfekt liv, at det selvfølgelig er muligt at få et perfekt liv, og at vi selv kan skabe os et perfekt liv. Hos nogle sætter det sig næsten som en skyld: Jeg skylder mig selv et perfekt liv. Jeg kan ikke tillade mig andet, end at skabe det liv, som er det bedst mulige for mig.
Hvordan kommer det til udtryk?
Forventningen om det perfekte liv kommer til udtryk på mange måder. Først og fremmest kommer det som en krav indefra. Selvfølgelig er der også et pres fra omgivelserne, men først og fremmest kommer kravet om et perfekt liv fra os selv.
På det personlige plan kan det være kravet om at se godt ud, som får os til at svinge pisken over os selv. Det kan også være kravet om den bedste uddannelse eller det bedste job, eller det kan være kravet om de bedste oplevelser og om at komme til at høre med i gruppen af de mennesker , som andre kender og taler godt om.
I forholdet til andre handler det om at være venner med dem, der giver mig mest, at have en velfungerende familie, som også fremstår sådan overfor andre, vellykkede børn, en spændende ægtefælle inkl. et perfekt kærlighedsliv.
Når det gælder menigheden kommer kravet om det perfekte også i spil. Fællesskabet skal selvfølgelig være rigtig godt for mig, musikken skal være i min smag, forkyndelsen have høj kvalitet, sådan at jeg altid oplever mig berørt af Gud, så jeg ikke har en finger at sætte på indholdet og så det giver mig noget.
Virussen trænger helt ind i det personlige forhold til Gud. Vores kristne liv skal nemlig også være perfekt. Vi skal helst ikke have for lange pauser mellem de rigtige følelser af bekræftelse, hvad enten det er en oplevelse af os selv som syndere, glæde over Jesus eller fornemmelsen af Guds nærvær i vores liv. Vi skal mærke det, og hvis vi ikke mærker det, er det ikke godt nok.
Træthed
Dette krav om det perfekte liv gør os til livs-perfektionister. For nogle lykkes det nogenlunde, men ikke for alle, og for de allerfleste af os gør det os trætte. Meget trætte. For det er hårdt arbejde at skulle præstere det perfekte liv, og det bliver ikke mindre hårdt, når det er os selv, der svinger pisken.
Tag imod dit uperfekte liv
Der er meget at sige om behandlingen af virussen ”et perfekt liv”, jeg vil nøjes med følgende lille indspil:
- Husk, at du befinder dig i syndens og dødens verden. Det betyder, at det perfekte liv ikke findes! Ikke for dig helt personligt, ikke i dit ægteskab, ikke i dine venskaber, ikke i din menighed, ikke i dit arbejde – ingen steder findes det perfekte liv!
- Husk, at takke Gud for det liv, du rent faktisk har fået. For dig selv, at du lever og har værdi for Gud og i hvert fald nogle mennesker, for din familie i al dens ufuldkommenhed, for din uperfekte menighed, for din ikke helt optimale karriere, fordi du er Guds barn, selvom der står meget tilbage i, at du lever et ideelt kristenliv.
- Husk, at Jesus kommer igen og skaber en ny verden, hvor alt er godt. Der kommer en dag, hvor det ufuldkomne og uperfekte forsvinder i alle dimensioner.
Tag derfor imod dit uperfekte liv, for det er dog et liv. Læg pisken til side og lev nådigt overfor dig selv og overfor din uperfekte ægtefælle, dine uperfekte børn, dine uperfekte kolleger, din uperfekte menighed. – og tag først og fremmest imod Guds nåde over dit eget uperfekte liv. Det er der faktisk stor frihed og livskvalitet i.
