Gå til indhold
Et legebarn

Et legebarn

Jeg bekender gerne, at jeg aldrig vokser fra at være et legebarn. Og det siger jeg uden at skamme mig, for det er en Guds kraft til liv og glæde. 

Vi kender udtrykket legebarn om den voksne, der til tider forfalder til barnagtige lege eller umodne handlinger. Det er sjældent et positivt udtryk, selvom det kan udtales med en vis overbærenhed.

Nu hvor min dåbsattest ikke levner nogen tvivl om, at jeg er en voksen mand, vil jeg dog gerne slå et slag for det voksne legebarn. Alt for længe har vi voksne legebørn dukket nakken og skammet os over den lyst til leg, som vi kan mærke i krop og sjæl, fordi det af de fleste opfattes barnagtigt. For ikke alene tror jeg, at livet bliver rigere og sjovere, når den voksne giver sig selv lov til at lege – der er også en del af skabelsens gudbilledlighed på spil.

Børn bruger leg til at udvikle sig og udforske verden omkring sig. I legen opbygges sociale relationer og er med til at skabe identitet og selvforståelse. Præmissen for legen er, at man kan skabe det, som ikke er der i forvejen. Man kan forestille sig og med fantasien bygge det, som ikke er der i forvejen, enten fysisk eller usynligt. Legen er et kreativt rum, som man selv kan fylde ud, så længe de andre vil lege med. Nogle gange foregår legen inden for faste rammer med kendte spilleregler, mens man andre gange opdager nye ting ved at sprænge rammerne og lave sine egne spilleregler.

Da Gud skabte himmel og jord, var det ikke kun en rationel, fornuftig og voksen handling. Når man betragter skaberværket og den kreativitet, som Gud har udvist ved at skabe naturen, dyr og mennesker, så genkender man legen.

Gud legede da han skabte. Hvordan skulle han ellers have skabt verden så vidunderlig og finurlig og til tider så overraskende ? Og da han skabte mennesket i sit billede, så flettede han legen ind i vores gener og gav os den som én af mulighederne for at udforske skaberværket og forme det.

Når vi leger, så ligner vi Gud – for en tid skaber vi med tanker, ord og handlinger det, som ikke var der i forvejen. Og i legen mærker vi kærlighedens kærtegn og fællesskabet mellem os styrkes. Leg rummer muligheden for at skabe en ekstra dimension i tilværelsen, hvor der opstår et nyt og dybere fællesskab mellem mennesker, og man får nye oplevelser, som man ikke på forhånd vidste kunne findes. Leg er som musik eller kunst eller seksualitet en kreativ oplevelse, der i sine unikke øjeblikke rokker ved sanser og virkelighedsforståelse.

Det hænder, at vi voksne får lov til at være med i børnenes leg, og det er i sig selv et privilegium, som vi skal tage imod med ydmyghed. Men vi skal også give os selv lov til at lege sammen som voksne. Det kan være på arbejdspladsen, hvor kreative processer kan udfolde sig gennem leg eller i fritiden gennem forskellige fritidsaktiviteter. Det kan også bare være i den måde vi omgås hinanden på.

Når en katolsk skole i USA for nylig har fjernet Harry Potter bøgerne fra skolens bibliotek, så er det desværre et tegn på, at voksne har glemt, hvad det vil sige at lege. I fantasiens verden kan man godt være en troldmand uden at påkalde onde magter i virkeligheden. Et andet sikkert tegn på, at voksne har glemt at lege, er at alt tages bogstaveligt, og der ikke er plads til hverken humor, ironi eller selv-ironi.

Jeg bekender gerne, at jeg aldrig vokser fra at være et legebarn. Og det siger jeg uden at skamme mig, for det er en Guds kraft til liv og glæde.