Er bønner om et job, en god karakter eller en kæreste lige så fromme som bønner om åndelige velsignelser, taksigelse og lovprisning?
Jeg har nogle gange følt, at det var lidt forkert at springe direkte ud i “ønskelistebønnen”. Bønnen skulle helst indledes og afbalanceres med en tak og en lovprisning, inden at jeg kunne komme til Gud med mine følte behov.
Det er uden tvivl godt og rigtigt, at bønner om hjælp ledsages af taksigelse og lovprisning af Gud. Vi skylder Gud tak og pris, og det er noget, som vi skal øve os i, fordi det kommer ikke naturligt til os. Gud er den sande Herre overalt, som vi netop må lære at henvende os til i ærefrygt. Så bønsdisciplinen og takkevanen er god.
Problemet var, at jeg tænkte for lidt om bønnen til Gud om hjælp, og derfor følte jeg, at den skulle retfærdiggøres af “finere bønner” for at være acceptable. Jeg følte, at de banede vej til himlen. For mentalt havde jeg inddelt tak og lovprisning som noget mere fromt end bønnen for livets underhold. Dertil var ønskebønner også ledsaget med en vis følelse af uværdighed, “for Gud var nok ikke så interesseret i den slags dennesidige bønner.”
Det er utroligt menneskeligt at tænke sådan om bøn. Og to ting må gendrives.
For det første skal Gud ikke overtales af velformulerede lovprisninger for at interessere sig for vores bønner om hjælp. For Gud er vores himmelske far. Jesus siger: “Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.” (Matt 6,7-8)
Bøn om det daglige brød er tilbedelse
For det andet giver det ingen mening at se ned på denne bøn, for Gud har befalet, at vi skal bede for livets underhold og ikke kun for åndelige ting: “Giv os i dag vort daglige brød”, og apostlen Paulus skriver: “Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.” (Fil 4,6)
Når det netop er en befaling, og ikke blot et privilegie, betyder det, at det er synd ikke at bede for livets underhold og ikke at forvente hjælp fra Gud. I både stort og småt har vi pligt til at søge hjælp hos Gud i det daglige. Alle er vi skrøbelige mennesker og har brug for Guds omsorg. Vi har derfor ingen ret til at ringeagte denne bøn. Ej heller må vi lade vores følelse af uværdighed forhindrer os i at komme til Gud med vores behov.
Til sidst må det også pointeres, at bøn om det daglige brød er tilbedelse. I handling og tro udtrykker bønnen om hjælp netop en anerkendelse af Gud som vores gode far, og derfor ærer den Gud. Der er altså ingen grund til at se ned på bønnen om hjælp som noget mindreværdigt i forhold til andre bønner.
Derfor: Hold dig ikke tilbage. Tak Gud, pris ham og bed ham om hjælp i alle ting – uden dårlig samvittighed.
Photo by Christelle Hayek on Unsplash
