Er kirken forpligtet på sit bekendelsesgrundlag?

I foråret var der en meget omfattende debat i Kristeligt Dagblad på baggrund af en ny bog om folkekirkens forpligtelse på kirkens bekendelsesskrifter, og måske især den lutherske bekendelse.

Jeg vil gerne dele et par mere fundamentale tanker om det med forpligtelse eller ej.

Det er oplagt, at en kirke ikke kan være forpligtet på kirkens bekendelsesskrifter, hvis kristendom dybest set kommer nedefra, fra mennesket selv, eller fra en Gud, som udvikler sig i takt med mennesket.

Men hvis kristendom dybest set kommer udefra, fra en Gud, som er den samme gennem alle tider, så er det oplagt, at kirken er forpligtet på det, den gennem al sin tid har sat ord på som den uforanderlige sandhed.

Spørgsmålet om bekendelsesforpligtelse afgøres af et mere fundamentalt spørgsmål, nemlig hvorvidt den kristne trossandhed er formet af mennesket eller i egentligste forstand kommer fra Gud selv.

Det siger sig selv, at hvis mennesket helt basalt har formet den kristne tros sandhed, så kan den sandhed ikke være eviggyldig. Hverken for den enkelte kristne eller for kirken samlet set.

Naturligvis vil man føle sig forpligtet på at lytte til det, tidligere tider er nået frem til i deres trosrefleksioner. Men på bundlinjen er det mennesket, der fører pennen, mennesket der former troens sandhed. For Gud eksisterer lige så lidt uden mennesket som mennesket uden Gud.

Modsætningen til dette er troen på, at de kristne grundsandheder kommer fra Gud selv. Formidlet gennem ord, tæt forbundne med historiske hændelser. Hændelser som ikke bare er bagtæppe for formidlingen, men i sig selv er formidlingen. Og troen på dette er en følge af troen på, at Gud altid er forud for mennesket.

Troen på Guds væren forud for alt værende gør det oplagt at tro på, at sandheden om Gud og alt andet kommer fra Gud selv. Altså at menneskers ord om Gud har sit afsæt i ord fra Gud til mennesket. Som teologiprofessor Knut Alfsvåg skriver:  ”At vi overhovedet kan tænke os en sagssvarende tale om Gud, skyldes at han går ud over sig selv og kommunikerer med den verden, han har skabt.”

I kirken har man gennem alle århundreder bygget på den tro, at Gud har kommunikeret, og det vil sige åbenbaret sig gennem de frelseshistoriske hændelser sammen med ordene omkring hændelserne, alt det som er nedfældet i Biblen. Og kulminationen af både ord og hændelser fandt sted med Jesus. Han er i ord og handling Guds tolk.

En kommentar til “Er kirken forpligtet på sit bekendelsesgrundlag?”

Skriv en kommentar