“Repair-caféer skyder op i Danmark”. Jeg faldt over artiklen på vej hjem fra en ferie i det julede Harzen. Der er næsten hundrede af denne type caféer i Danmark, hvor du kan få fikset din elektronik gratis.
Måske var det derfor, jeg blev bekymret og mindedes om dengang, vi kom hjem fra ferie til et hus uden strøm og en fordærvet fryser. Der var sikkert noget galt igen, sagde jeg til min hustru Lise. Men nu skulle vi ikke tage sorgen på forskud, insisterede hun.
Heldigvis var alt, som da vi forlod det. Mens vi pakkede ud, tændte jeg ovnen for at gøre klar til aftensmaden. Men den ellers ret nye ovn var død.
Møgirriterende. Lige op til jul. Lise skulle bage småkager til kirken næste dag. Så vi begyndte at rode. Jeg ringede til Søren, der er elektriker og gennemgik mulige fejlkilder med ham. Er det ir? Er det kontakten? Er det ledningen? Er det sikringerne? Fugt? Ingen af delene, desværre. Det var en ærgerlig uforudset udgift for det lille missionshuset, som vi bor i, når der snart skal bruges penge på et nyt tag.
Surt… Nåh. Vi måtte fortsætte med at pakke ud og lave noget andet mad.
“Bed for ovnen.”
Tanken strejfede mig, men jeg blev sikkert distraheret af vores to drenge, der havde siddet for længe i en bil. Jeg bad i hvert fald ikke. Og det kan også virke lidt fjollet at bede for elektronik. På højskole grinede vi ind i mellem af et karismatisk og muntert YouTube-klip med en ældre dame, der tager sin defekte GPS op til en forbeder fra Vendsyssel.[1] Det forekommer, at GPS’en bliver helbredt, eller måske har hun bare glemt at lade den op? Det står ikke helt klart, men det er et sødt klip.
Husk opladning. Alligevel må jeg indrømme, at jeg ligner den ældre dame fra klippet.
De, der kender mig, ved, at jeg elsker at fjolle, men jeg kan ikke lide at være et fjols. Jeg vil ikke bilde mig noget ind. Og jeg vil bestemt ikke udæske Gud. Jeg håber, at jeg styrer uden om de værste karismatiske vildfarelser, men jeg har altså den samme tro på, at Gud griber ind i stort og småt. Som fattig studerende bad jeg for en elkedel, der var stået af. Det virkede! Alligevel kan jeg føle mig som et fjols, når Gud skænker sådanne gaver. Der er en lille frygt for, at jeg tager fejl, at Gud ikke er med alligevel, at det bare er et tilfælde, at tingene pludselig virker igen, og at jeg er naiv. Det er muligt. Det er også muligt, at det er fjollet, at jeg føler mig som et fjols. Om jeg bare fjoller eller faktisk er et fjols, må tiden vise. Min erfaring fortæller mig, at jeg ikke er det lige her.
Lise udbrød: “Den virker!” Jeg stak hovedet ud i køkkenet, og ovnen lyste. Lise havde fået samme tanke. “Jeg bad for ovnen og fik fornemmelsen af, at jeg skulle puste på den. Så jeg åbnede låget og pustede ind, og så tændte den”, fortalte Lise begejstret. Pris Gud!
Vi var glade og smed den planlagte pizza i ovnen og delte historier om helbredte biler og kaffemaskiner på konference. Det var vores lille julemirakel, som jeg havde lyst til at dele.
Forlæng levetiden af din elektronik med en bøn og giv Gud tak. Eller find din nærmeste repair-café, og giv Gud tak for dygtige reparatører. Begge dele giver Gud ære, og det er godt for vores verden.
[1] https://www.youtube.com/watch?v=snXBJONctFQ&t
Billede af Crafter Chef fra Pixabay
