Det kære familieideal

Så står julen for døren! Så indkaldes der til hygge i familiens skød! Hvis du ligner gennemsnittet, er det måske din foregående eller forestående jul, jeg beskriver med en af følgende betragtninger:

Som single drømmer du dig til den anden side af kloden – mens den pukkelryggede slås om mandelgaven og om at finde en kæreste til dig.

Juleaften bliver du bænket ved børnebordet. Du ville ikke være den første single eller par uden børn, der havde oplevet det…

Svigermor har stadig ikke forstået, at du er vegetar og ikke smager på flæskestegen. Nu er du rykket en tak ned i arvefølgen til hendes kongelige porcelæn.

Din søsters børn har lige haft roskildesyge – men ingen jul uden havregrynskugler lavet af de mindste!

Børnene er heller ikke blevet vaccineret, og du tænker på mæslingeudbruddet i deres børnehave – og kigger ned ad din højgravide mave.

Du spørger dig selv, om du egentlig kan mærke dine tæer, og hvem der har spist alle de yankee-barer, der ligger i handskerummet på din bil…

Prøv lige at trykke pause.

Lad os sætte perspektiv på og skifte scene engang. – Nu til en anden tid, og et noget grimmere gear:

Forestil dig – tænkt eksempel – Kong David samle sin voksne familie om det store hyggelige julebord.

Tamar, Amnon, Absalom, Salomo, Batseba, Abigajill, Mikal – og alle de andre kæmpe-egoer, tøffelhelte, intrigante medhustruer og sociale ofre.

Én har seksuelt forgrebet sig, en er blevet forgrebet sig på.

Én begærer sin fars magt, én har ladet sig narre.

Én er skyldig i en uskyldig mands død, én må flygte for sit liv.

Én har mistet et barn, én har mistet sin ære.

Én har været utro med sin fars hustruer, én har taget en anden mands hustru.

Dét er en svær nød at knække, den bordplan! Måske gør man klogest i at lade være…

Det er selvfølgelig ikke lige de fleste familier, der oplever en drama-skala som Davids!

Men alle som har læst Davids familiehistorik – og alle mulige andre familiehistorier fra Bibelen – ved, at det kære familie-ideal ikke findes. Heller ikke i Bibelen. Heller ikke her hos os. Heller ikke fordi det er jul.

Jul i familiens skød kan være lidt af en spændt ballon i alle mulige afskygninger. Så måske er det opbyggeligt at lade luften sive, og forventningerne til andres gøren og laden fare.

Vi skal ikke forvente, at vores voksne børn kommer hjem til jul. Eller forvente, at de små børn opfører sig eksemplarisk, fordi det er jul. Eller forvente, at ægtefællen har læst mine tanker og købt præcis den gave, jeg ønskede mig mest. Skriv selv videre på listen af idealer og forventninger, som vi bare aldrig nogensinde er blevet lovet… og skrot den.

Din og min forventning skal være rettet mod Jesus. Så kan alt det andet være den tilgift, som Gud tildeler os, sådan som han vil. Det er der oprigtig glæde og forventning i, som holder, uanset omstændighederne.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights