Jeg har fuld forståelse for, at myndighederne i en pandemisk situation må indføre restriktioner til gavn for befolkningen, og jeg støtter og anerkender regeringens intention om at opretholde et så åbent samfund som muligt. Men Folketingets epidemi-udvalg har stillet de forskellige trossamfund i Danmark i en meget vanskelig situation, da der blev indført coronapas til gudstjenester; ind til videre ved flere end 100 deltagere.
Jeg vil derfor gerne gøre opmærksom på tre forhold.
For det første har det altid været kirkens opgave at tage vare på dem, der er ressourcesvage og i nogen situationer oplever sig som udstødte eller oversete: Børnene, de fattige, de syge osv. Der hvor døre andre steder var lukkede, stod kirkens dør altid åben. I den offentlige debat er uvaccinerede efterhånden kommet til at tilhøre denne kategori af udstødte, og indførelsen af Coronapas overalt i samfundet er et forsøg på at presse flere til at lade sig vaccinere. Det har man været ganske åbent omkring. Det er dybt problematisk at skulle afvise personer fra en gudstjeneste, hvor det evangelium, der forkyndes, netop handler om omsorg for udstødte.
For det andet skaber indførelse af Coronapas risiko for polarisering i fællesskaber. Det som ellers er en privat sag (om man ønsker at lade sig vaccinere mod en sygdom) bliver synligt og kan skabe et A-hold og et B-hold. Det vil især blive et problem, hvis grænsen for, hvornår der skal vises Corona-pas, bliver sat yderligere ned eller helt fjernes, så personer uden coronapas bliver forhindret i at deltage i en gudstjeneste. Men allerede nu skaber det splid i fællesskaber, at nogen hører til de rigtige og andre til de forkerte.
For det tredje er det et dybt problematisksprogbrug, som anvendes i forbindelse med kontrol af coronapas. Det er uendelig fjernt fra det evangelium, der forkyndes i kirken, at tale om ”bortvisning” og ”bøder” i forbindelse en gudstjeneste. Evangeliet er givet til alle mennesker, det er netop den betingelsesløse nåde, som Jesus Kristus tilbyder os. Det opleves som et forræderi mod evangeliet, når kirken skal skilte med at bortvise dem, som ønsker at høre dette budskab.
Derfor bør man, især ved en evt. fremtidig nedsættelse af deltagerantallet for visning af coronapas, give trossamfundene i Danmark mulighed for et alternativ. I stedet for visning af coronapas, så kan man give menigheder mulighed for at have afstandskrav og arealkrav, som det tidligere har været praktiseret. Det vil muligvis kræve flere gudstjenester, men på denne måde undgår vi unødig udskamning, skel og splid. I kirken er alle velkomne!
