Brev fra en såret soldat

Slaget ved København, 2017

Kære generaler i troen

København står i flammer. Vi står overfor store udfordringer med det danske kirkelivs omskiftelige og ufremkommelige terræn. Jeg skriver disse ord, mens råbene fra vore sårede soldater ved Slaget i København runger i gaderne.

Mission i byen møder svær modstand. Danskernes hjerter er hårde og selvrådende. Kirken er en skygge af sig selv. Vækkelsestiden synes som et fjernt minde, der blegner lidt efter lidt.

Mangler soldater

Der mangler soldater på bibeltro grund, og støtter i evangeliets tjeneste. De få, som er, har brug for samling, ledelse og dannelse.

Vi lever i en tid med brydning og splid, foragt for autoriteter, og uro i egne rækker. Mange af os har aldrig kendt andet, og vi tynges af mismod over genopbygningsarbejdet. Vi føler os rodløse, faderløse og herreløse.

Denne generation er ung og uprøvet, udsat, under angreb fra en tidsånd i frit fald. Men frem for alt, så føler vi os alene. Der er brug for en samlet vision for fremtidens kirke, hvor vi står sammen. Hvor befinder I jer?

Hvem skal oplære og lede os i kamp, spørger vi hinanden?

Her fra bakkedraget i øst, ser jeg udover missionsmarken, mens det tynder ud i rækkerne. Mange fæller har ladt livet, og forladt troen. Overlevende er sårede, og trænger til akut tros -og livshjælp. Tiden er imod os.

Forsyninger og forstærkninger

Kære generaler, bryd op. Læg stridighederne bag jer. Rid ud, og bed sammen med os om, at Krigens Herre må sende livlæger, forsyninger og forstærkninger. Så vi kan vende slaget, og vinde Københavns hjerter – og med dem mange flere – til Kristuskongen og hans rige.

Hvilken glædens dag det bliver, når vi ser jer ankomme i det fjerne!

Fra en såret soldat

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights