Der var engang – i hvad der føles som en for længst svunden tid – hvor det faktisk var muligt for mig at finde fra A til B bare ved hurtigt at skimme et kort, inden jeg hoppede i bilen. Efter GPS’ens indtog er det en evne, jeg har mistet. Det er lidt ligesom, når astronauter i rummet langsomt mister knogle- og muskelmasse, fordi de befinder sig lang tid uden tyngdekraft. Brug musklerne eller mist dem!
Dette er ikke noget nyt og ikke nødvendigvis farligt. Der er altid kommet ny teknologi, som har overflødiggjort menneskelige evner, der før var helt essentielle.
Men i disse år sker der noget, som føles anderledes. Med fremkomsten af kunstig intelligens er der potentiale for, at listen over overflødiggjorte menneskelige evner vokser eksponentielt. Det kan være bekymrende på mange felter, men jeg vil gerne komme med et opråb til én særlig gruppe.
Kære præster og forkyndere: Tillad ikke, at I mister evnen til at skrive jeres egne prædikener!
Mange af jer vil i de kommende år måske føle en voksende fristelse til at fodre ChatGPT med søndagens tekst, måske sammen med et par enkelte stikord, og så bare lade maskinen spytte en veldrejet prædiken ud på få sekunder. Hvem vil opdage det? Vil det måske endda blive bedre, end du selv kunne gøre det?
Men hvis du først begynder at gå ned ad den vej, er der en overhængende fare for, at du – forbavsende hurtigt – mister evnen til at skrive en prædiken selv, på samme måde som du måske har mistet evnen til at finde vej uden GPS. Og det vil være en katastrofe!
Du, kære præst eller forkynder, har Helligånden i dit hjerte, som herliggør Jesus og minder dig om alt, hvad han har sagt (Joh 16,14). Denne guddommelige tilstedeværelse finder du hverken hos ChatGPT, Google Gemini eller nogen anden AI – og du er nødt til at stole på, at det gør en verden til forskel!
Den levende og virksomme prædiken handler ikke blot om god struktur, skarpe formuleringer eller et bredt ordforråd, men om at lade Guds Ånd få taleret gennem din skrøbelighed. Paulus minder os om, hvor vigtigt det er, at vi som skrøbelige lerkar stiller os til rådighed for Guds ”overvældende kraft” (2 Kor 4,7). Dette kortsluttes, hvis du udliciterer din prædikenskrivning til AI.
Problemet opstår ikke kun, når hele prædikenen udliciteres. Du mister også ”muskelmasse”, hvis du bruger AI til at komme i gang, f.eks. ved at bede den om de tre punkter, din prædiken bør struktureres efter.
God forkyndelse springer nemlig ud af, at forkynderen i sin fordybelse har været i ægte livtag – eller måske ligefrem kamp – med bibelteksten. Eller den springer ud af, at du søger råd og vejledning hos en medvandrer eller vejleder.
Jo, en AI kan til tider være god til at løsne en gordisk knude hist og her, men for det meste er det langt bedre selv at tage kampen, gerne sammen med andre, også selvom man aldrig føler, at man kom helt ”i hus”. Hellere en skrøbelig prædiken end en Åndløs prædiken!
Tre konkrete råd:
Brug aldrig AI til at skrive hele din prædiken. Heller ikke selvom du retter til og personliggør teksten bagefter.
Brug heller ikke AI til at ”komme i gang”. Kæmp selv med teksten og spørg eventuelt en medvandrer til råds.
Brug eventuelt AI til feedback. Du kan bruge den til at se på struktur og sprog, når du er færdig med dit udkast. Men hvis du allerede har en medvandrer, der giver dig feedback, så lad aldrig AI blive en total erstatning.
Disse råd gælder også mange andre former for kristent arbejde og formidling. Hvor risikerer du at miste ”muskelmasse” til AI?
