Jeg prøver at leve livet langsomt. Det gør jeg som en stilfærdig protest mod det travle liv, som hærger vores kultur. Det lykkedes ikke altid.
I skrivende stund er jeg faktisk ved at afslutte en forfærdelig hektisk tid med al for mange pligter. Det har været hårdt ved min krop, som har sendt nogle utvetydige signaler til mig om, at nu er grænsen ved at være nået. Min kone har heller ikke altid mødt den bedste udgave af mig selv, for nu at sige det lidt diplomatisk.
Det, som Jesus kalder ”det ene nødvendige”, hørepladsen som discipel af ham, det har der været for lidt tid til. Og mine kollegaer og de studerende, der fylder min arbejdsplads, er sikkert blevet forsømt. Måske er én eller anden faldet blandt røvere, sådan som Jesus fortæller i lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Men jeg er intetanende gået forbi, fordi jeg har været for optaget af alt det, der skulle nås inden fyraften.
Men nu skal det være slut.
Alle danskere har travlt hele året, men i december har alle ekstra travlt. Men jeg vil gerne være en modkultur, der har tid til at være langsom og eftertænksom i julemåneden. De fire adventssøndage er nemlig eftertankens tid, hvor bøn og bekendelse af skyld må have tid og rum. Jeg vil gerne tænke igennem, om det vitterlig står så galt til med os mennesker, at Guds søn måtte forlade sin evige bolig og blive et menneskebarn i vores kolde og ugæstfri verden.
Kristus kommer snart igen i herlighed for at fuldende det, han begyndte under sit jordeliv og er forsat med gennem menighedens tidsalder. Jeg skal snart møde min dommer og min frelser. Jeg vil gerne være vel forberedt, hvis han vælger at komme i dag eller først i det ny kirkeår.
Indtil han kommer, vil jeg forsøge at leve langsomt. Jeg vil gerne pleje min krop, sådan at den ikke bryder sammen pga. overbelastning. I forvejen går jeg til fitness to gange ugentligt pga. en rygskade, jeg fik i forrige årtusinde.
Jeg vil også gerne pleje min sjæl, sådan at jeg ikke mister mig selv. Derfor vil jeg have et punkt i min hverdag, hvor jeg er alene med Gud. Derfor går jeg i kirke en gang ugentlig. Mindre kan ikke gøre det for sådan en garvet synder som mig.
Jeg har brug for den langsomhed og eftertanke, kirkerummet, fællesskabet, salmerne, forkyndelsen, nadveren giver mig. Jesus siger nemlig aldrig: Salige er de travle. Men ”salige er de, som hører Guds ord og bevarer det”.
