Alle har en fortid,
og heldigvis for dét.
For uden tid og rum og sted
var ingen blevet til.
Ingen fødsel uden veer,
ingen tjener uden Herre,
og uden snublen, falden og vaklen
havde ingen fundet takten.
Men salige er de spæde og små,
de usikre ben får fødder at gå på
og kaster sig i en moderlig favn.
Det er en sælsom arv,
at jeg bærer min forløsers navn.
Fortiden er en del af mig,
for uden tiden var jeg hul og tom.
Men jeg er villet af min far,
min tid er startet forfra,
og fortidens fejl kan han gøre om.
Derfor har fortiden bidt mig i hælen,
men jeg har ro i sjælen.
Alle har en fortid,
det følger ligesom med.
Andre har en fremtid,
et hjerterum,
et hvilested.
