Denne blog er en kæmpe tak og en opfordring til alle dem, der lægger liv og sjæl og time efter time i at åbne Bibelen for børn og unge.
Fotoet er præcis 40 år gammelt. Jeg står på trappen uden for mit hjem i ny anorak og ørkenstøvler. På ryggen har jeg en jammerlig rygsæk, men et vist mål af forventning i blikket. Det er første skridt på vejen hjemmefra.
Hvad man ikke kan se, er, at bagagen også rummer en kæmpe madpakke. En åndelig madpakke, som ikke mindst mennesker i søndagsskole, juniorklub og ungdomsforening har smurt gennem årevis. Jeg ved ikke, hvad der var sket, hvis ikke jeg havde kunnet tære på den.
Jeg er dybt taknemmelig for, at nogen gad, at de blev ved, at de var nærværende. Jeg fik så meget bibelhistorie med, så mange bibelvers sunget ind i sjælen. Den bagage har aldrig gjort rejsen tungere.
Alt var ikke lige godt. Nogle sange var decideret uegnede for børn, og en enkelt tjente for mig mest som et signal om, at nu var søndagsskolen endelig færdig. Alle var heller ikke lige pædagogiske, men de var der, og noget vigtigt lå dem på sinde.
Af hjertet tak for det!
Og tusind tak til alle jer, der stadig giver ’det største til de mindste’, som søndagsskolernes geniale slogan lyder. Tak, til alle lærere. Tak til alle jer, der i børnekirker, -klubber og på lejre bruger jeres tid, forbøn og opfindsomhed. Det er uendelig meget værd! Bliv ved, bliv ved, bliv ved!
En opfordring
Og nu til en anden side af sagen.
Den svenske teolog og forfatter Stefan Gustavsson spørger i en leder i den svenske avis Världen i dag, om formidlingen af den kristne tro er ved at kollapse blandt svenske kristne. Han peger på, at undersøgelser viser, at flertallet af unge (i Sverige), der vokser op i en kristen menighed, tidligt forlader troen. Jeg ved ikke, om der forholder sig sådan i Danmark.
Men noget er sket. For få uger siden fremgik det af en artikel i Kristeligt Dagblad, at den kristne børneopdragelse er under forandring.
Søndagsskolerne var engang det store folkekøkken, der fodrede børn med bibelhistorie, men nu er der kun en brøkdel, der får del i det levende brød.
Selvfølgelig på grund af en generel afkristning. Men også fordi der er en udpræget skepsis for at præge børn med særlige værdier.
I artiklen i KD, siger filosof og leder af Sorø Fri Fagskole, Morten Degn Mårtensson: “At opdrage inden for det, man i sociologien kalder kulturelle koder, herunder et religiøst værdisæt, er nærmest blevet forbudt med fremkomsten af det, der hedder woke-bølgen. Her bliver alle strukturer og traditioner betragtet som undertrykkende. Det gælder især religion. Mange unge forældre vil nok møde modstand i deres sociale netværk, hvis de vælger at opdrage deres børn ud fra et kristent værdisæt. (…) Religiøs børneopdragelse betragtes som noget forkert, og det er en strømning, der ligger i tiden”.
Gad vide om kristne forældre, friskoler og engagerede i børnearbejdet er præget af det? Holder vi lidt igen? Fortæller vi helst kun om Guds kærlighed, men ikke hans storhed og hellighed? Er der kun plads til du-er-dig-og-du-duer, og er synd et no-go-begreb?
Derfor denne opfordring:
Os, der er forældre: Ansvaret er vores! Det er primært vores opgave at oplære børn i den kristne tro og give dem gode vaner. Vi kan støtte os til gode tilbud, men livets ord skal også serveres ved spisebordet, i køkkenet og på børneværelset.
Friskolerne: Overvej om jeres elever forlader jer med tillid til Bibelen? Hav respekt for åndsfriheden, så det enkelte barns valg respekteres. Men som frie skoler har I plads til både undervisning og forkyndelse.
Frivillige: Giv den gas! Med bibelhistorie, bibelvers og sange med vægtigt indhold. Giv børnene en solid madpakke med. Giv dem hele Bibelens budskab. Ikke blot ”müslibarer” og ”chokolademadder.”
Giv dem en madpakke med, de kan leve af!
