Gå til indhold
Abraham sad i Mamrelund

Abraham sad i Mamrelund

Lad os ikke give børn sten, når vi har brød.

Der duftede lidt af støv, læder og madpakker. Og der sad Abraham i Mamrelund. Flere tusind år væk, men alligevel nær; hen under middag, når solen stod ind ad vinduet, var der blevet så lummert i 2.b, at man faktisk godt forstod, at han fik lyst til at sætte sig i den svale skygge.

Man kunne også se dem næsten med det samme, da de tre mænd nærmede sig, og man anede, hvorfor den gamle havde tvivlet på, at han skulle have en søn. Men han skulle bare tælle stjernerne, fordi så mange ville hans efterkommere blive – og det var jo gået i opfyldelse nu. Det kunne vi jo se. Folkene levede. Og stjernerne var så mange, at man blev svimmel.

Andre dage sankede fromme Ruth aks på Boaz mark, for fuglen og den fattige skal også være mæt. Og Daniel blev kastet for løverne og stod levende i ildovnen, mens Belshassar var et fjols, der ikke kunne læse skriften på væggen. David, ham holdt man af, for han gik i marken med fårene, var snarrådig og skød Goliat med en sten, man selv kunne have i lommen. Der var bare det med Batseba og Urias, der stod derude med posten…

Begivenhed efter begivenhed fra urtid til nutid bandt sig til vores historie, og verden blev ikke blot rigere og himlen højere. Der blev også sat nogle knager fast, som man kunne hænge sin forståelseshat på livet igennem.

Jeg taler naturligvis om min vidunderlige Folkeskole, og kristendomsundervisningen, som nogle politiske kræfter gerne ser ændret til undervisning i religioner. Senest har debatten kørt i Kristeligt Dagblad, hvor pro et contra begge har fået spalteplads. Undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theil har dog været tavs om sagen.

I min optik vil det være som at stjæle slik fra børn, hvis man fratager dem muligheden for at forstå sig selv og deres baggrund. Børn vil ikke få boltet de knager fast, som ikke blot kultur, men forkyndelse af evangeliet kan hænges op på.

Vi har brød, men nogle vil give børnene sten. Det er ikke det samme at lære om Shiva, Buddha, Allah, Muhammed og Jesus.

Jeg ved godt, at der stadig vil blive undervist i kristendom. Men det er ikke det samme at ligestille alle religioner. Vi har en 1000-årig historie knyttet til kristendom, bygget på Bibelens virkelighed. Den skabende Gud, der, som Bibelen beskriver det, handler i historien, opfylder profetier og besøger sit folk ikke blot som den største stjerne blandt alle Abrahams efterkommere, men selve solopgangen fra det høje.

Og tja, siger nogen måske: Kan man ikke bare vælge en friskole til sine børn? Og nu er der jo mange med en anden religion?

Sandt nok. Men ikke alle har en friskole – og i Danmark har kristendommen forkørselsret. Det er faktisk ok at holde fast i det.

Jeg håber, at gode kræfter på Borgen og i skoleverdenen vil holde fast i kristendomsfaget. Så de mindste kan få det største.

For Abraham sad i Mamrelund.