Vi skal lade pinsen være en anledning til at genoverveje, hvad Åndens gave er og indebærer
På bagkant af pinsen er det relevant som lutherske kristne at standse op et øjeblik og lige spørge os selv: Hvad var det lige der skete? I store dele af den lutherske kristendom har Helligånden spillet en beskeden rolle, hvilket sikkert er blevet forstærket af, at andre kirker har været dagsordenssættende, når det gælder Ånden. Men det skal vi ikke lade os genere af. Tværtimod skal vi lade pinsen være en anledning til at genoverveje, hvad Åndens gave er og indebærer.
For Helligånden er en gave – Peter sagde det selv på pinsedagen, da han svarede på spørgsmål efter sin prædiken: ”Omvend jer og lad jer døbe til syndernes forladelse, så skal I få Helligånden som gave.” Hvad er det vi får givet, med Ånden?
Her er fire aspekter ved Åndens gave:
1. Nærvær
Paulus skriver til korinterne, at de er Guds tempel og at Guds Ånd bor i dem. Templet var i Gammel Testamente det sted, hvor Gud havde sagt, at han ville bo på jorden, og hvor folk kunne møde ham. Nu er det anderledes. Nu er det den kristne menighed og den enkelte kristne, som er Guds tempel. Han bor i os ved Helligånden. Det betyder, at Åndens gave først og fremmest er Guds nærvær i vores liv. Tættere, end noget menneske kan komme os, er han. Den bedste måde, det kan få betydning for os på, er takke Gud, fordi Ånden bor i os.
2. Overbevisning
Vores tid er kendetegnet af et underskud på fast overbevisning. Få er så overbevist om noget, at de vil sætte deres liv endsige velstand ind på det. Denne mentalitet indånder vi også som kristne, og det kan gøre vores tros-overbevisning svag. I den forbindelse er Helligånden en stor hjælp. Jesus taler i sin afskedstale til disciplene om, at Åndens skal overbevise verden. Altså give de ikke-troende overbevisning om Jesus. Det er dels en overbevisning om at vi har brug for Jesus dvs. at vi er syndere, og dels en overbevisning om Jesus som frelser. Det betyder, at Ånden er i stand til at gøre det, som ellers opleves muligt, nemlig at overbevise sekulariserede ligeglade danskere om, at de har brug for Jesus og åbne deres øjne for hans frelse. Det i sig selv er meget opmuntrende. Men det betyder jo også, at Ånden kan give os, som er kristne, overbevisning om det samme. Vi har nemlig også brug for overbevisning, hvis vi skal stå distancen med troen i behold. Det er det andet element i Åndens gave.
3. Udrustning
Ånden udruster os til at tjene Gud både i hans menighed og i det liv vi er sat i som kristne i arbejde, familie, samfund og fritidsliv. Det er en udrustning som indebærer kraft til at vidne om Jesus i ord og levemåde. Det er også evner i form af nådegaver til at løfte de opgaver, som er lagt hen til os i menighed og mission. Men Åndens udrustning indebærer dertil vejledning og visdom til at vandre med Jesus som menneske i denne verden, træffe små og store beslutninger, leve godt i de mange relationer vi er i osv.. Hertil kan vi så føje mod til at træffe de rigtige valg og mod til at blive stående ved siden af Jesus, når han og den kristendom, han har givet os, hænges ud. Det er det tredje element af Åndens gave: Udrustning.
4. Forvandling
Det fjerde element er forvandling, eller frugt, som Paulus kalder det. Han nævner en lang række meget positive egenskaber som kærlighed, mildhed, godhed, overbærenhed og siger, at det er frugter, som Ånden sætter i vores liv. Jeg siger det samme i billedet med vintræet og grenene. Det betyder, at Helligånden lader smukke frugter vokse frem i enhver kristens liv. Det betyder ikke, at vi bliver syndfrie, desværre! – men det sker midt i vores egoisme og smålige selviskhed. Ånden sætter sine frugter i synderes liv. Det er en stor gave.
Lad pinsen være en anledning til, at vi på bagkanten takker Gud for Åndens gave.
