Jeg har besluttet at invitere dig tættere på, til glimt af de øjeblikke og måder hvorpå ord fra Gud rammer mig.
Det er lidt med bævende hjerte, at jeg skriver dette. For der er ting fra vores åndelige liv, vi ikke behøver skilte med. Når jeg alligevel vover pelsen, er det fordi, jeg tror, der sidder et par stykker derude, som kender til mine overvejelser og står meget alene med dem.
Ord fra Gud rammer mange kristne. Også selvom der ikke er tale om en nådegave. Men her sigter jeg til en tjeneste, som over længere tid tegner et mønster i mit liv. Ledetråde som kontinuitet, andres tilkendegivelse, frugten af tjenesten, at ordene bliver udfoldet af reelle hændelser – men også hvor Guds modstander sætter ind med angreb – kan indikere, om der er tale om nådegaver som visdomsord eller profeti til menighedsbrug.
Det er vanskeligt at sige for meget om, hvordan sådanne ord og budskaber konkret tager sig ud. Men de sigter altid til noget bestemt, selvom jeg ofte først finder ud af, hvad dette er i en senere fase. Jeg har f.eks. oplevet at blive ramt af analyser eller observationer, som tager form i mine tanker ud af det blå; billeder fra naturen, der symboliserer en forestående hændelse; tekster af forskellig art, som jeg skriver uden i situationen at forstå, hvad de handler om.
Jeg har desuden erfaret, at budskaberne udfolder sig i en proces, der ser nogenlunde sådan ud:
- Lyt, stop op, giv plads, træd tilbage. For mig har det været væsentligt at indrette mit liv på en intentionel måde, fordi Gud kontinuerligt taler til mig gennem visdomsord og profeti. Det betyder, at jeg ikke er på sociale medier, og at jeg er mere end almindeligt opmærksom på, hvilke ”stemmer” jeg lader fylde i form af læsning, podcasts, nyhedsmedier mm. Jeg er intentionel med min tid og mit nærvær, for at jeg ikke altid er mentalt optaget.
- Bed, mød Gud i hans Ord, søg ham og vend tankerne med ham. Et meget vigtigt skridt er at bekende sin egen synd, for at ”kødet” og de ting i mit liv, der måtte forsøge at forstå budskaberne efter egne motiver, bliver overgivet til Jesus. Også selvom ordene ikke handler om noget i mit eget liv.
- Vent på Gud, vær tålmodig, vær årvågen, hav tillid. Jeg har lært, at der kan være stor forskel på, hvor lang tid der går, fra jeg modtager et budskab, til det skal bruges. Gud har ikke lige så travlt som os. Sommetider er det på dagen, andre gange årtier efter. Men det er vigtigt at gemme ordene i hjertet, så de huskes – gerne ved at skrive dem ned eller dele dem med en anden. I mit eget liv oplever jeg, at Gud giver mig et vink med en vognstang, når det er tid til at bruge dem. Der kommer et tegn til aktion som et lyn, der pludselig skyder fra en skyfri himmel. Det passer ikke rigtig ind i nogen ”naturlig” sammenhæng – og så husker jeg på ordene. Først da handler jeg.
- Tal med en medkristen, lyt til andres råd og perspektiver. Gud har givet os det kristne fællesskab, også for at vi, i denne sammenhæng, ikke skal blive selvtilstrækkelige. Derfor er det min erfaring, at jeg ikke alene får både ord, fortolkning, opgaven at udføre det osv.
- Gå på ordet, elsk din næste, hold fred, stå op for sandheden. I sidste ende må jeg vælge at dele mine ord med andre, når rette tid og sted opstår. Ikke fordi jeg elsker at høre på mig selv. Ikke fordi jeg tror, at andre elsker at høre på mig. Men fordi jeg frygter Gud mere end mennesker.
Jeg håber, at du, eller én du kommer til at tænke på, måske kan bruge mine overvejelser videre frem.
