jeg kan jo ikke slå mit barn ihjel’, siger hun
i telefonen
hun er uønkset gravid, bange og rådvild
men loven
loven, som nogle politikere har vedtaget, siger det kan hun godt
det må hun gerne
alt i hende siger nej
kan hun bære ansvaret?
hun burde ikke skulle
ingen mennesker magter det
selv ikke politikere
kun Skaberen
“…du flettede mig sammen i min mors liv… da jeg endu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var til, før en eneste af dem var kommet”, siger salmisten David.
I 50 år har det i Danmark været lovligt at fratage ufødte livet. Stærke kræfter i samfundet holder ekstremt hårdt på denne ret. Nu tilføjes endnu en ret; retten for piger fra 15-årsalderen til uden forældres samtykke at få foretaget abort. Et fremtrædende argument går på, at der må være overensstemmelse mellem den seksuelle lavalder på 15 år og retten til uden forældres viden eller indblanding at vælge abort. Sagt på en anden måde; hvis du er gammel nok til at have seksuelle forhold, så er du også gammel nok til at bestemme, hvad du stiller op med de eventuelle følger, de forhold måtte få. Men hvornår er man gammel nok – ikke mindst til at tage ansvar for følgerne?
Der er ikke noget overraskende i, at politikerne nu har besluttet det. Det ligger i umiddelbar forlængelse af en i forvejen rendyrket ophøjelse af kvindens ret til at bestemme over sin krop, som øverste instans. En ret, som trumfer enhver anden ret, der måtte findes, f.eks. det undfangede menneskes ret til at leve.
Det er voksne, myndige, der vedtager den nye aldersgrænse, som vedrører endnu ikke myndige unge, som i øvrigt til sammenligning ikke har lov til at købe en øl, men nu kan bestemme over liv og død! Det er et kæmpe svigt! Og der er ikke grund til at tro, at unge, som i forvejen kæmper med mistrivsel, lavt selvværd, ensomhed o.m.a. skulle være rustede til at tage så store og alvorlige beslutninger og leve med dem, sandsynligvis for fleres vedkommende meget alene!
Mantraet om kvindens ret til at bestemme over sin egen krop er også her argumentet, som Mødrehjælpens direktør formulerer sådan i KD, 25. Maj: “…Når man har ret til at dyrke sex som 15-årig, så har man selvfølgelig også ret til at bestemme over sin krop.”
Men hvor kunne man dog ønske, at kvinden (og her sigter jeg ikke specifikt til de helt unge, men til alle) i højere grad brugte denne selvbestemmelsesret til at forhindre de uønskede graviditeter i stedet for til at afbryde dem. Præventionsmulighederne og adgangen til dem i et samfund som vores er optimale. Alligevel er der dette store modsætningsforhold mellem den nemme adgang til prævention og de tusindvis af aborterede menneskeliv.
900.000 ufødte mennesker har inden for de seneste 50 år mistet livet her i kristne Danmark.
50 år med fri abort. For det store flertal i almindelighed og for kvinder i særdeleshed en kæmpe sejr og triumf. For vores land og folk en kæmpe fallit!
De svimlende høje tal er ikke til at fatte – ligeså lidt den næsten fraværende opmærksomhed på barnets ret.
