Artiklernes indhold er alene udtryk for forfatterens holdning og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for ELN’s synspunkter.
Klimaetik leder os til abortmodstand
Hvis vi ønsker at kæmpe klimakampen for fremtidige generationers skyld, forpligter vi os også etisk på abortmodstand […] Hvis vi føler os etisk forpligtet mod fremtidens endnu ikkeeksisterende mennesker, hvor meget mere forpligtede er vi da ikke mod fostret, et kommende menneske, som faktisk eksisterer? Det skriver Lars Boje Sønderby Jensen i et debatindlæg i JP den 10. januar.
Nutidens feminisme er uforenelig med kristen tro
Kløften mellem kvindebevægelsen og det bibelske verdensbillede er blevet bredere. Som kristne kan vi ikke umiddelbart overtage bevægelsens budskab. Det skriver den svenske teolog og forfatter Olof Edsinger i den svenske avis Dagen den 7. januar 2021.
Liturgien skal være fast for troens og menighedens skyld
Gudstjenesten er kirkens og kristenlivets hjerteslag. Det er derfor noget helt centralt, der er på dagsordenen, når biskopperne har sat gudstjenesten og dens ritualer til debat,. Det skriver cand.theol. og formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse Kristian S. Larsen på kristendom.dk
Regeringens fredning af julegudstjenesterne bringer biskopper under pres
ANALYSE: Regeringen giver trods julens omfattende coronanedlukninger grønt lys for kirkernes gudstjenester. Dermed kaster den aben over til biskopperne, som skal beslutte, hvem de vil lytte til: dem, der vil aflyse, eller dem, der vil holde gudstjeneste. Det skriver Kåre Gade på kirke.dk den 17. december.
Vi har brug for at holde kirkerne åbne i julen
DEBATINDLÆG: Hvordan i al verden kan en sognepræst foreslå, at kirkerne lukker i julen? Vi har brug for en åben kirke, der tilbyder håb og livsmod, og minder os om, at det ikke er en vaccine, men Kristus, der skal give det nye år håb, skriver Emma Kirk Pedersen på kirke.dk den 9. december.
Coronatiden afslører et nådeløst syn på svaghed
Når det »nøgne liv« ældes, kan det i vor tid reelt ikke bruges til ret meget, og synet på svaghed risikerer at blive mere nådesløst i en kropsfikseret modernitet, hvor religiøsiteten har tabt terræn. Det skriver Sørine Gotfredsen i Berlingske den 13. december.
Den digitale kirke skal kende sin plads
Hvis [den norske] folkekirke ukritisk giver sig digitaliseringen i vold og begynder at optræde som kirke på nettet, trivialiseres den med samme hastighed, som demokratiet svækkes og overvågningen stige, skriver Erik Hillestad i den norske avis Vårt Land den 27. november.
Ud med den velkendte virkelighed
Teologien er på vej til at blive hjemløs på universitetet
Spørgsmålet om, hvordan kristendommen kan forsvares som sand og absolut gyldig, finder ikke længere sin naturlige plads i det teologiske studium. Og det er en skam. Der har nemlig aldrig været mere brug for det, skriver teologiprofessor emeritus Viggo Mortensen i Kristeligt Dagblad den 26. oktober 2020.
Ude af proportioner
For en måned begyndte en bibelshitstorm i medierne. Årsagen var, at ordet ‘Israel’ flere steder i den nye oversættelse Bibelen 2020 er erstattet med andre ord eller slettet. Men medierne der greb kritikken og blæste den verden rundt blæste også sagen ud af proportioner, mener GT-professor og medoversætter Nicolai Winther-Nielsen. Det giver han udtryk for i Berlingske lørdag den 16. maj.
Bibelen 2020 svækker sammenhæng mellem Bibelen og Israels folk
Generalsekretør i Ordet & Israel, Ole Andersen, påpeger i Kristeligt Dagblad den 22. april konsekvenser af oversætternes valg i oversættelsen af Bibelen 2020.
“Bibelen 2020” giver mange steder en god og letforståelig oversættelse af bibelteksterne, også når de handler om Israel. Det er glædeligt. Men eksemplerne fra både Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente på, at man ved at slette ordet Israel har ændret betydningen, fortjener kritik. De slår alvorlige skår i glæden over ”Bibelen 2020”.