Artiklernes indhold er alene udtryk for forfatterens holdning og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for ELN’s synspunkter.
Underviser i modvind for syn på kvindelige præster
Studerende ved det Teologiske Fakultet klager over, at en underviser har givet udtryk for en klassisk holdning i spørgsmålet om kvindelige præster. Jens Ole Christensen udtaler: “Det kræver en større risikovillighed at stå frem, og man skal være villig til at få et dårligt ry. Jeg tror, det frister nogle til at flyve under radaren med nogle synspunkter.”
Salmernes store og stærke ord
“Salmegenren er bred, en rigdom af poetiske stilarter og åndelige guldkorn. Men en del af definitionen på en salme er, at den lægger ord til evangeliets forkyndelse og/eller menneskers svar på dén. Salmer er led i en kommunikation om og med Gud.” Sådan skriver, Kristian Larsen, formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse på kirke.dk.
Svært at gøre modstand mod den personlige historie
“Jeg forstår godt, at folk, der har forladt Bibelen som øverste autoritet, kan være dybt forargede over kristnes traditionelle holdning til homoseksualitet, for så handler det hele jo i bund og grund om, hvad mennesket selv føler er sandt og godt”, skriver Henrik Højlund, præst i Aarhus Bykirke, i Kristeligt Dagblad.
Gode menighedsråd er dyrebare
Det er ikke opgaven i et menighedsråd at opfinde den kristne tro eller rette i kirkens grundbog. Bibelen og bekendelsesskrifterne har sat solide rammer, som kirkens arbejde og troens liv trygt kan udfolde sig indenfor, skriver Kristian S. Larsen, formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse.
Hvorfor automatisk tro det værste om missionsfolk?
Danske journalister og programværter kan gøre det bedre og være mere saglige og oprigtigt nysgerrige på en anden virkelighed end den, som understøtter den karikerede version, skriver Indre Missions formand Hans-Ole Bækgaard.
Færøske politikere stemmer nej til fri abort
Et forslag om fri abort frem til 12. graviditetsuge for færøske kvinder er blevet stemt ned i Lagtinget på Færøerne. Det skriver TV2 den 15. maj.
Spinkelt grundlag for angreb på frimenigheder
Lisbet Christoffersen vil fratage frimenighederne deres særrettigheder, når Trossamfundsloven skal revideres. Hun underbygger desværre myndighedernes ønske om at bygge mure mellem folkekirken og frimenighederne. Det skriver fire debattører på kirke.dk den 19. april.
Præst: Er kristendommen for voldsom til danskerne?
Af frygt for at skræmme folk væk vil præster lave hyggeklubber og sløjfe trosbekendelsen. Men i stedet skal vi ansætte flere præster til karsk og relevant forkyndelse af evangeliet, skriver sognepræst Poul Joachim Stender i KD den 5. marts.
Ni kirker sammen om socialt arbejde i Vejle
Ni af Vejles kirker indgår i et nyt ambitiøst samarbejde for at give en håndsrækning til byen. Samarbejdet kalder sig ”Kirkernes Sociale Arbejde i Vejle” (KSA-Vejle). Frimenigheden Broen er blandt de ni kirker. Det skriver Udfordringen den 2. februar.
Selvbestemmelsens tyranni slår vores etiske gps ud af kurs
Selvbestemmelse og frit valg vil i vores tid brede sig til stadig flere områder, og tanken om, at livet har indbyggede vilkår og ordninger, som sætter rammer for et menneske og dets liv, synes stadigt mere under pres. Det skriver Kristian S. Larsen, formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse i Altinget den 18. december.
Kulturkristendom alene sikrer ikke landets kristne identitet
Nu er det jo ikke meningen med [kristendomsundervisningen], at ikke-kristne eller ikke-troende skal omvendes til kristendommen, men hvis vort land skal bevares som kristent, er det vigtigt, at de, der bekender sig til den kristne tro, lærer om den på anden måde end blot gennem en teoretisk information. Det skriver den katolske biskop Czeslaw Kozon i Kristeligt Dagblad den 8. januar.
Paven i ny erklæring: Par af samme køn kan velsignes
Præster kan beslutte at velsigne homoseksuelle par. Der kommer ikke et etableret ritual, siger Vatikanet. “Det er nyt, at han eksplicit siger, at homoseksuelle par kan bede om en velsignelse. Når man så går ned i materien, er der dog en masse men’er,” siger Jakob Egeris Thorsen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet og katolik. Kristeligt Dagblad den 18. december.
Menighed kan reelt påtvinges en kvindelig præst
Bekendtgørelse om at fjerne undtagelse fra ligebehandlingslov, så menighedsråd ikke kan afvise præstekandidater, fordi de er kvinder, udfordrer kaldstanken. Den skal ellers sikre menigheden mod en præst, man ikke ønsker. Det skriver Indre Mission, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission i fælles kronik i Kristeligt Dagblad den 5. december.
Misforstået tavshed om Gasakrigen
Nogle bibeltro lutherske lederne i Norge tror åbenbart, at det er mest bibeltro at tie bom stille om politiske spørsmål. Netop nu betyder det, at de tier bomstille om Gasakrigen. Det store problem med tavsheden er, at de praktiserer en misforstået sondring mellom Guds to regimenter. Det skriver Odd Sverre Hove på den norske For Bibel og Bekjennelse den 22. november.
Evangelisk råd tilbyder alternativt tilsyn i England
England: Evangelikale tilbyder alternativt tilsyn efter indførelse af velsignelser af samkønnede par. Den kirkelige forening CEEC (The Church of England Evangelical Council) vil tilbyde et alternativt biskoppeligt tilsyn for præster og menigheder, der er imod indførelsen af velsignelser af par af samme køn. Det skriver kirke.dk den 22. november.
At være religiøs er ikke at være mere sær eller farlig end at være politiker
Religion indgår i vores fælles offentlighed på lige fod med alt muligt andet, som mennesker bringer med sig – og som derfor også må kunne tåle samme grad af kritik, som alt muligt andet, skriver Ingrid Ank, formand for Foreningen Åndsfrihed på Altinget.dk den 16. november.
Kære højrefløj i folkekirken. I må også være her. Ja, vi har brug for jer
Jeg tror ikke, det bliver hverken sværere eller lettere at vælge kvindelige præstekandidater til eller fra fremover, hvor undtagelsesparagraffen for ligebehandlingsloven er afskaffet, men så meget desto mere grund er der til at sige til kirkens yderste højrefløj: I må også være her. Ja, vi har brug for jer! Det skriver sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen i Kristeligt Dagblad 14. november.
Med ryggen til Halloween
Nu har vi lagt halloween bag os. Det skulle vi måske også gøre i en dybere forstand: Lægge fejringen af død og mørke bag os og i stedet rette fokus mod noget langt bedre. Det skriver Kristian S. Larsen, formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse i Jydske Vestkysten den 9. november.
Overlad ikke forsvaret for åndsfriheden til folkekirkens minoriteter
Det er trist, at Grundtvigsk Forum vil indsnævre folkekirkens rummelighed for dem, der er imod kvindelige præster, skriver sognepræst Charlotte Dyremose på kirke.dk den 31. oktober.
Den rummelige folkekirke er trængt af fejlagtig tro på frihed
Grundtvigsk Forum fejrer 125 års jubilæum på ryggen af medlemsfremgang. Formand Kirsten M. Andersen vil styrke rummeligheden i folkekirken ved at advare mod frihedens apostle. Det skriver kirke.dk den 27. oktober.
Database for Poul Hoffmanns værker
En af Danmarks mest markante kristne forfattere får nyt liv på opdateret hjemmeside. Det skriver udfordringen.dk den 29. september.
Etisk Råd: Klart nej til aktiv dødshjælp
16 ud af Etisk Råds 17 medlemmer mener ikke, at der på nogen måde skal indføres aktiv dødshjælp i Danmark. Hvis Danmark tillader aktiv dødshjælp, er det et direkte udtryk for, at nogle liv ikke er værd at leve, siger rådet. DR Nyheder den 4. oktober.
Troen må vi være enige om
Tre kortfilm med et grundtvigsk udgangspunkt vil præsentere folkekirken for nydanskere. Nydanskere har – præcis lige så meget som vi gamle danskere – brug for at høre, hvad klassisk kristen tro og etik var og fortsat er. Det skriver Kristian S. Larsen, formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse, i Kristeligt Dagblad den 20. september.
Er formidlingen af troen til næste generation ved at kollapse?
Flertallet af unge som vokser op i en krisen menighed eller et kristent ungdomsarbejde forlader hurtigt den kristne tro! Er formidlingen af den kristne tro fra en generation til den næste ved at kollapse, spørger Stefan Gustavsson i en leder i den svenske avis Världen idag den 30. august