I kølvandet på en fornyet bibelopmærksomhed i 1970’ere fulgte en fælles platform blandt de involverede for at tale om kristen tro og praksis, nemlig det samlende spørgsmål: Hvad siger Bibelen?
Bibelvækkelse har man kaldt det, som skete i 1970’erne med fremvæksten af bl.a. KFS, Børkop højskole, IMU, Bibellæserringen m.fl.
Jeg oplevede selv efterdønningerne i 80’erne og 90’erne. Fællesnævner var et fornyet fokus på Bibelen i forkyndelse og kristen tænkning. Der var begejstring for daglig bibellæsning, og Bibelen blev som noget helt afgørende opfattet som Guds ord.
I kølvandet på den fornyede bibelopmærksomhed fulgte en fælles platform blandt de involverede for at tale om kristen tro og praksis, nemlig det samlende spørgsmål: Hvad siger Bibelen?
Der er en del spørgsmål om kristen tro og praksis, som midt i alle nuancer har brug for at blive stillet på den fælles platform: Hvad siger Bibelen? Men den platform er ikke en selvfølge. Der er andre platforme, som presser sig på: ”Hvad synes du selv?” eller ”Hvad er din mavefornemmelse?” eller ”Føler du, at det er rigtigt for dig?” Det er jo ikke uvæsentlige spørgsmål, når vi skal navigere i livet, men som en fælles platform for samtale om kristen tro og praksis, har vi brug for, at spørgsmålene stilles på et dybere fælles fundament, der kan formuleres som spørgsmålet ”Hvad siger Bibelen?”
Denne platform skal erobres af hver generation i den kristne menighed. Jeg tror ikke, at det sker automatisk alene ved, at Bibelen proklameres som Guds ord og højeste autoritet. Platformen skal bygges op på nedenfra. Mit bud er, at det sker med følgende elementer:
Bibel-glæde
Skal Bibelen blive en fælles platform for kristen tro og praksis i næste generation, skal den først og fremmest blive til glæde. Det er oplevelsen af, at Bibelen som Guds ord er en fantastisk bog. Oplevelsen af at den taler igennem et mangfoldigt bibliotek af 66 fascinerende skrifter og ind i vores komplekse liv med et stærkt centrum i en vidunderlig Jesus. Det skaber bibelglæde. Uden denne erfaring af glæde ved Bibelen, tror jeg, at slaget er tabt om den fælles platform for næste generation. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at understøtte bibelglæden.
Bibel-tillid
Næste skridt er til dels sammenfaldende med glæden, nemlig tillid til Bibelen som troværdig. Den er troværdig, fordi det er Guds ord. Fordi jeg som læser genkender mig selv og den verden jeg lever i i bibelteksterne og for nogle af os også fordi vi finder ud af, at den svarer til det, vi i øvrigt kender fra verdenshistorien. Tilliden til Bibelen er helt nødvendig, hvis næste generation skal opleve det relevant at stille spørgsmålet: Hvad siger Bibelen? Derfor skal vi understøtte tilliden til Bibelens troværdighed på alle relevante måder.
Bibel-autoritet
Ud af glæden over Bibelen som Guds ord og tilliden til, at den er troværdig, vokser erkendelsen af den som autoritet. Normen for hvordan vi skal leve, og hvad vi skal tro. Det er Bibelglæden og -tilliden, som gør det meningsfuldt, at vi spørger: Hvad siger Bibelen? Denne fælles platform for at finde svar på vores udfordrende spørgsmål er helt afgørende for, at næste generation finder et bæredygtigt kristent fodfæste i 2020’erne og videre frem.
Derfor har vi et stort projekt for os, nemlig at få næste generation med ind på den fælles platform for kristen samtale: Hvad siger Bibelen?
