Hver søndag blev der bedt for dronningen og hele hendes hus. Nu må vi bede for Frederik og Mary. Det har vi brug for.
Dronning Margrethe er trådt tilbage. ”Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt”…
Jeg er nok ikke den eneste, som nytårsaften spontant udbrød: Nej, det må du ikke, Margrethe!
Vi kan ikke undvære værdigheden, ordentligheden, troen. Teltet falder sammen om ørerne på os, hvis midtermasten falder.
Men Margrethe havde besluttet sig – og sluttede nytårstalen med:
”Gud bevare Danmark! Gud bevare jer alle sammen!”
Hvor rigt! Vi har en dronning, for hvem kristendom ikke blot er nedarvet kultur. For dronningen er kristendom også tro på Jesus. Som hun har formuleret det:
”Jesus er Guds vidnesbyrd om, at vi ikke kun har en Gud, der skaber. Vi har en Gud, der kommer til os for at genløse os mennesker til sig. Derigennem, at Gud i sin eneste søn Jesus kom til verden og åbnede sig for os, har vi mennesker fået et vidnesbyrd om, at vi ikke er ensomme.
Jesus var ikke bare et godt menneske. Han var selv Gud, som blev ét med os.
Gud ved, hvordan det er for mig, når noget ondt møder mig. Gud ved, hvor meningsløst mit liv nogle gange kan føles. Kun få mennesker, ja vel næppe noget – har oplevet det, som Jesus oplevede. Derfor vover jeg at stole på Jesus – som en benådet synder og som dronning.”
Hvor rigt!
Om kronprins Frederik, snart Kong Frederik, vil følge i sin mors fodspor, ved vi ikke. Vi kender ham som frømand, sportsmand – jævn og ligetil. Folkelig i bedste betydning. Men kronprinseparret har ikke vist synderlige tegn på, at de er meget andet end moderne mainstream. Pop- og wokekultur. På godt og ondt. Heller ikke efter tiltrædelsen er der noget klart billede af, hvor kongen står.
Da Dronning Margrethe fulgte efter sin far i 1972, sket der noget med hendes tro.
”Da min far døde, erfarede jeg, hvilket tungt ansvar, der blev lagt på mine skuldre. Hvor skulle jeg hente hjælp? Jeg fandt intet fra nogen menneskelig side. I min nød søgte jeg Gud, jeg vendte mig til ham med brændende bønner. Jeg stolede på de løfter, som min Frelser havde givet, da han gik hernede på jorden. Pludselig begyndte der at ske noget, jeg oplevede, at jeg ikke mere var alene, jeg havde fået del i noget nyt.
Jeg var overrasket, for sandt at sige havde jeg hidtil kun teoretisk troet på Guds eksistens, og at det kun var almindelig sædvane at tro på Gud. Nu var jeg blevet vækket op med en revolution i min indre verden. Gud blev en virkelighed for mig.
At tro på Gud er i dag lige så naturligt for mig som regnen og solskinnet,” har hun udtalt.
Vi kan håbe, at Kong Frederik og Dronning Mary bliver båret frem til samme tro. Ikke af den store folkelige opbakning. Men af bøn. Også dine og mine.
Gud bevare Danmark!
Citaterne er hentet fra Udfordringen den 16. april 2015.
Bloggen er første gang udgivet 2. januar og let tilrettet efter tronskiftet.
