I adventstiden fejrer vi kristne Jesu komme til jorden. Fordi juletiden kommer lige efter adventstiden, bliver det ofte Jesu første komme – fødslen i Bethlehem – som tager vores opmærksomhed.
Her en adventsbøn, som retter opmærksomheden mod Jesu fremtidige komme:
Jesus, vi har brug for dig her og nu. Der er så meget ondt. Der er nok at tage fat på.
Ja, vi er helt med på at du er usynligt til stede midt i blandt os, i hverdagens normalitet. Det er ikke fordi vi overser det. Vi mærker det. Vi glæder os over din frelse i menneskenes liv, i vores liv. Og det er heller ikke fordi vi ikke selv gerne vil kæmpe for retfærdighed og fred. Eller fordi vi ikke selv prøver at stå op mod det onde.
Så det er bare, som om det ikke rigtig batter ret meget. Det slår ikke til. Der mangler noget.
Det er ikke, fordi vi vil skynde på dig! Hvem er vi, at vi kan tillade os det? Vi er helt med på at “den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen”.
Og så alligevel… “Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet”, som du selv har sagt det, og bad os i samme åndedrag om at være vågne: “Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer”.
Dengang, for 2000 år siden, da kirken var helt nyfødt, i den tidlige morgen, ventede man dig lige rundt om hjørnet. Men du kom ikke. Senere så ventede man på dig til hen over middag engang; og din kirke blev forvirret og begyndte at skændes, “min Herre lader vente på sig; man gav sig til at slå sine medtjenere”. Og du kom stadig ikke.
Nu virker det til at være blevet midnat, og du er her stadig ikke, og menneskeheden raver og vælter rundt i den sorte nat.
Derfor vil vi gøre profeten Esajas’ ord til vores klagebøn til dig, Jesus:
Vi venter på lys, men der er kun mørke,
på stråleglans, men vi vandrer i mulm.
Som blinde famler vi os langt muren,
famler os frem som havde vi ikke øjne.
Med andre ord: Vi er så klar, Jesus. Du må gerne komme nu.
Du kan ikke overraske os, når du kommer. Du kan kun glæde os.
Man siger, at den mørkeste time er lige før daggry. Åh Gud, lad det dog være sandt.
Send solopgangen fra det høje på den yderste dag. Rejs dig, træd synligt frem på jorden igen, og lad din herlighed bryde frem over hele jorden.
Er det ikke snart tid?
