Denne blog handler – trods overskriften – ikke om koranafbrænding.
Alle landets forskellige trossamfund, inklusive mange af Danmarks frimenigheder, fik forleden et såkaldt høringsbrev fra Justitsministeriet.
Regeringen ønsker nemlig at kriminalisere det man kalder utilbørlig behandling af genstande med betydelig religiøs betydning.
Med brevet giver man landets forskellige trossamfund mulighed for at give sin mening til kende om lovforslaget.
Jeg er selv frimenighedspræst, og brevet dukkede også op hos os i Skjern Bykirke.
Min anbefaling til menighedens bestyrelse vil være: Det har vi ingen mening om.
Hvorfor?
Fordi folk i menigheden skal have lov at dele sig efter anskuelse i dette spørgsmål. Det er et partipolitisk spørgsmål, som den kristne kirke ikke har noget svar på (modsat debatten om kirkelige vielser af to af samme køn, som en kristen (person, kirke eller præst) ikke kan gå ind for uden at tale Guds ord imod).
Som kristne menigheder består vi af mange forskellige mennesker, og vi når til forskellige politiske svar på samfundets udfordringer. Nogle af os stemmer til højre andre til venstre, andre i midten. Vi drager forskellige konklusioner, og vi tror på forskellige løsningsmodeller for, hvordan samfundet skal indrettes, og hvordan landet skal ledes.
Sådan er det, og vi skal ikke blot acceptere det; vi skal leve sammen som Gud vil det med sin menighed, ”med én sjæl og ét sind” (Fil 2,2), uden at møde hinanden med mistænkeliggørelse af vores forskellige politiske ståsteder.
Så igen: Spørger du mig om, hvad kristne skal mene om regeringens forslag, er mit svar: Det kan jeg ikke svare på for dig. Det afgør du selv.
PS. Min formand spurgte mig forleden til, hvad jeg personligt mente om, at der skal lovgives mod koranafbrændinger, og jeg fortalte ham, hvad min holdning er.
