Jeg er på mange måder taknemmelig og stolt over at leve i et samfund, hvor man i mange år har kæmpet for at tage kvinders rettigheder alvorligt. Verden og historien viser med al tydelighed, at det ikke er en selvfølge!
Jeg ville ønske, at jeg også levede i et samfund, der tog mænds trivsel og rettigheder alvorligt. Det mener jeg ikke, er tilfældet i dag – men det må nok vente til en anden blog…
Uanset om det gælder mænd eller kvinders trivsel og rettigheder, i dag eller dengang, står vi dog med det samme grundproblem. Vi lever i en falden verden.
Mennesker er superegoister. Vi raner privilegier til os – og beholder dem for os selv, hvis vi kan. Ofte bliver mine privilegier på bekostning af en andens, fordi jeg ikke selv vil give afkald.
Sådan er det med vores klodes ressourcer. Sådan er det også med vores sociale ressourcer. Vi kæmper en konstant kamp mod sociale klimaforandringer, der truer med at vælte freden mellem kønnene, mellem racer, mellem generationer, mellem arbejdsgivere og ansatte.
Hvem skal have mest, bedst, bedre, større, oftere. Hvem er hurtig til at råbe højt, bruge albuerne, sætte sig for bordenden, bestemme hvor skabet skal stå.
Magtbalancen i denne verden svinger fra side til side som et djævelsk pendul, svunget af denne verdens fyrste. Hopper man ukritisk om bord på de skiftende ideologier, vil man også selv være medvirkende til at forstærke pendulets udsving.
Kampen for trivsel og rettigheder kan rumme meget godt. Men den kristne bør kende sin egentlige kampplads; det inderste sted i hjertet, hvor kampen står om min gunst – og midlet i kampen, Guds Ord, Jesus.
Vi er på vej mod påskemorgen, hvor dødens magt blev brudt. Denne verdens fyrste blev besejret. Jesus vandt for os!
Pendulet svinger stadig, men som kristne kan vi pege på et alternativ i korset. Vi kan møde denne verdens sociale uretfærdigheder med Jesu tjenersind, også når vi bliver uretfærdigt behandlet, og vores rettigheder er trængt.
Mellem kvindekamp og påskedag er der således grund til eftertænksomhed og tanke på de sociale afkald, som Jesus måtte bede dig og mig om at give.
