Livshistorier inspirerer til at prioritere “hjem” til glæde for børn, unge og voksne.
Forleden var jeg til et foredrag med titlen ”Mit liv og levned”. Foredragsholderen gav en levende og interessant fortælling om de værdier og begivenheder, der havde formet hans liv.
Jeg har hørt flere af den slags foredrag og læst en del selv-biografier, hvor mere eller mindre kendte personer har fortalt deres livshistorie. Der er noget fascinerende over at høre andres historier og spejle sin egen i forhold til det. Det føder spørgsmål som: Hvad ville jeg ønske, der havde været anderledes for mig ? Hvor meget af det, som jeg er i dag, skyldes det, jeg har fået med fra mit barndomshjem, og hvor meget skyldes mine egne valg ?
Jeg oplever, at der er et fællestræk ved de mange livshistorier, jeg efterhånden har læst om, lyttet til og selv været en del af. Og det er betydningen af, hvordan vi bliver formet af de mennesker, som vi har delt liv og hverdag med.
I forskellige sammenhænge taler man om at bryde den negative sociale arv, hvis man på afgørende punkter bryder med negative livsmønstre og livssituationer. Det er naturligvis vigtigt, og det kunne der siges meget om. Her vil jeg gerne fokusere på og opmuntre til at øge den positive sociale arv. Vi kan se tilbage på vores egne livshistorier, og det er spændende, men de gode værdier, erfaringer og oplevelser vi ser, skal vi ikke kun se på. Vi skal også bruge dem som inspiration til at handle i dag. Vi er nemlig lige nu med til at forme hinandens livshistorier og ikke mindst de kommende generationers.
For min egen del, så er jeg blevet inspireret til at bruge tid i hverdagen med mine nærmeste. Selvom det kan lyde som en selvfølge, så er tid blevet en mangelvare. Hjemmet er blevet til en ladestation, et pusterum, hvor vi samler kræfter til det vigtige, vi skal næste dag eller næste uge. Men hverdagen med mine nærmeste bør være det vigtigste.
Vi ved, at det sundeste for små børn er, at bruge mest tid i løbet af hverdagen sammen med nære omsorgspersoner.
Vi ved, at det sundeste for større børn og teenagere er, at hjemmet er et fast ankerpunkt, hvor man altid kan regne med, at der er nogen voksne til at tage ansvar og være sammen med.
Vi ved, at det sundeste for voksne er at have et hjem (der så kan se ret forskellig ud og bestå af én, flere eller mange personer), som giver tryghed, hvile og gerne gode samtaler om det væsentlige i livet.
Derfor skal vi prioritere at have hjem, der kan styrke, forme og udvikle både børn og voksne. Det koster tid og det koster penge, men der er ikke noget mere værdifuldt at investere i.
