Jeg er utrolig glad for, at min blog-fælle har sat ord på noget af det, som mange unge oplever, er et problem i vores menigheder og forsamlinger. Jeg er helt enig. Tolerancen er desværre ofte lav.
En respons på Søren Rønns blog De unge skal tjenes, ikke tåles.
Først vil jeg tilføje, at den er det på begge sider. Mange unge har også brug for at høre, at fællesskabet skal tjenes, ikke tåles. Målet må være, at vi alle kigger indad, og identificerer intolerancen, som den ser ud hos os selv. Dernæst kigger udad, og tjener vores fællesskab efter Guds ord. Det er vigtigt for at være ét legeme.
Ydermere vil jeg pege på fire bagvedliggende grunde til, hvorfor jeg tror, at intolerancen har gunstige kår i mange af vores fællesskaber. Desuden minde om, hvad vi kan gøre ved det:
Fra Bonhoeffer: Guds ord kommer først
”Det er ungdommens opgave, ikke at omforme kirken, men derimod at lytte til Guds ord; det er kirkens opgave, ikke at erobre de unge, men at undervise og proklamere Guds ord”. Dette er et citat fra den sociologiske teolog Dietrich Bonhoeffer. Hvor er det tit, at det går galt her – for både unge og modne. Guds ord bør komme før alt andet, også i spørgsmål om generationsskifte og generationssamarbejde.
Fra Bonhoeffer til hele menigheden
”Kristen og ung er en ret rigid og ikke særlig fordelagtig kombination af ord”. Her et andet citat fra Bonhoeffer. Pointen er, at hele konceptet ”unge kristne” er en misforstået størrelse. Ved at kombinere disse to ord, sker der let det, at de unge har svært ved at forblive kristne, når de ikke længere er unge. Vi skal derimod blot tale om hele menigheden som ”kristne”. Det giver måske missionsbevægelser og kirker med selvstændigt ungdomsarbejde lidt at tænke over. Kunne det tænkes, at strukturen med et ungdomsarbejde og et modnet arbejde faktisk skaber problemerne mellem generationer mere end det imødekommer det?
En pointe til de unge
Og så en pointe til de unge: Når vi skal tjene fællesskabet, må vi gøre os umage for at have hele fællesskabet for øje. Vi siger først og fremmest ja til en tjeneste eller en opgave, for de andres skyld. Ikke for min egen skyld, på grund af Jesus. Det er godt at du får ansvar, det er en velsignelse for et fællesskab, når du vil gå en mil med det. Men måske skal du vente lidt med forandringer til du ved, hvilke forandringer der er tjenende Det er vigtigt at indtage lytte-position, mens man er ung og er i en fase af livet, hvor mange ting forandrer sig for én selv. Det er ikke sikkert, tingene bør forandre sig i fællesskabet af dén grund, at du selv er i forandring.
En pointe til de modne
Til sidst en pointe til de modne: De unge skal støttes, oplæres og tjenes. De skal have indflydelse, ingen tvivl om det. Men de skal ikke stå alene med beslutninger, som kan splitte et fællesskab ad. Musikken kan være et eksempel på et område, hvor de unge enten bliver trumfet eller får fripas. Det er ikke smart.
Det er, efter min overbevisning, en ledelsesopgave, at vælge sange og lede i fællessang, når fællesskabet er forsamlet. Derfor skal unge, som har sådan en opgave (og andre lignende opgaver udenfor musikken) opleve tæt vejledning. Så man lærer, hvad der er hensigtsmæssigt, og hvad der ikke er, og også får den opmuntring, man har brug for. Det kræver tid, møder, planlægning og opfølgning. Men det er meget vigtigt at sætte tiden af.
Note: Citaterne er fra bogen “Dietrich Bonhoeffer Works, vol. 12” s. 515-517 og er en del af hans otte teser om ‘Unge i kirken’. (Mine oversættelser)
