Giver det mening at sige, at nogen har lidt meget, mens andre i sammenligning kun har oplevet lidt lidelse?
Min første indskydelse er at svare: Nej! Det er alene det enkelte menneske, der kan mærke en lidelse på kroppen, i sind og tanke. Lidelse er ikke noget man kan måle og sammenligne.
På den anden side, så er der stor forskel på, hvor megen ulykke eller sygdom der kan ramme et menneske. Nogle oplever større tab end andre, nogle mangler det allermest nødvendige, nogle bliver ofre for krig og katastrofer, nogle lider en voldsom og pinefuld død.
Hvorfor nu denne overvejelse om lidelsens størrelse? Jo, den kommer af, at påsken nærmer sig og dermed også Langfredags beskrivelse af Jesu lidelse og død.
Oplevede Jesus større lidelse end andre mennesker, da han blev pint under Pontius Pilatus og korsfæstet? Han er ikke det eneste menneske, som har oplevet en grusom og pinefuld død på et kors. I menneskehedens historie har der ikke manglet opfindsomhed, når det gælder om at udsætte andre mennesker for ulidelig smerte. Jesu lidelse og død var forfærdelig – men vel ikke mere forfærdelig end mange mennesker både før og efter ham, har oplevet den.
Man kan endda sige, at mens alle andre mennesker har set døden i øjnene med en vis form for uvished om, hvad der venter på den anden side, så var Jesus helt klar over, hvad der skulle ske påskemorgen. Det kan forøge lidelsen, hvis man dør uden håb og måske med frygt for, hvad der venter efter døden. Men Jesus havde forudsagt, at han skulle lide, dø og opstå – det var også derfor, at der blev sat vagt ved hans grav, så hans disciple ikke kunne stjæle hans lig og påstå, at det var gået, som Jesus selv havde forudsagt.
Enhver lidelse bliver lettere, hvis vi ved, at den forsvinder igen, så da Jesus døde på korset, så vidste han, at det kun ville vare en kort tid inden han skulle se sine disciple igen og give dem en fantastisk glæde. Så var Jesu lidelse mindre end andre der døde på samme måde, fordi han vidste at han snart skulle opstå af graven og at hans opgave snart var lykkes til perfektion?
Aner man et smil på korset, en vished om at nu vil døden snart være besejret og djævelens magt over mennesker vil være knækket?
Nej, Jesu lidelse var ikke mindre end andres, den var større end, noget menneske både før og siden vil komme til at opleve. For bag al den grusomhed, som døden på et kors repræsenterer, var der en anden og meget mere alvorlig virkelighed. Jesu lidelse var først og fremmest en åndelig lidelse. For da han hang på korset, så skete det helt ubegribelige, at hele verdens synd blev på lagt på hans skuldre. Vægten af menneskehedens samlede ondskab blev tilregnet Jesus. Som var det ham selv, der var skyldig i dem. Og som om det ikke var en stor nok lidelse at mærke og bære, så skete der på korset det, som var endnu værre. Jesus blev forladt af Gud, af sin egen Far. Større lidelse findes ikke. Jesus blev knust og døde den mest pinefulde død, der kan tænkes – ja, vi kan ikke engang tænke os til, hvor stor den var.
Det gjorde han for os, for mig. Så at vi, når vi tror på Jesus, kan håbe og tro, at der er ende på vore lidelser, og at vi en dag skal opstå til et evigt liv, hvor der intet ondt skal være mere.
