Hvis du vil være i mission dér, hvor marken er størst, og hvor fremtiden formes, skal du tage til byen.
Paulus’ missionsrejser er som en rundtur i antikkens storbyer og handelscentre: Athen, Antiokia, Damaskus, Efesos, Jerusalem, Korinth, Rom, Thessaloniki, Troas, Tyrus, osv. Det er der en grund til.
Paulus tog derhen, hvor evangeliet kunne præsenteres for så mange mennesker som muligt. Derfor tog han især derhen, hvor folk var, hvor tidens tanker brødes, og hvor kulturen blev formet: De store byer.
Hedning = landbo
Det var da også i byerne, at evangeliet for alvor slog igennem i kristenhedens første århundreder begyndelse. Og fra byerne prægede kristen tro og værdier med tiden hele samfund*.
Det er en af grundene til, at betegnelsen ‘hedninger’ på klassisk latin er afledt af ‘landlig’ (paganus): Forandringer sker langsommere på landet, og ‘det gode gamle’ var lig med overtro og afgudsdyrkelse.
I byerne var de uddannelsesinstitutioner, som formede fremtidens mentale landskab. I byerne var der en mangfoldighed af sociale klasser, racer, kulturer og overbevisninger. Her blev afgørende beslutninger taget, og innovationen havde momentum. Her var midler og fora til at sprede ideer og forandring.
Sådan er det også i dag.
Bevægelsen går én vej
På trods af en lidt lavere takt i de seneste par år (pga. boligpriser), fortsætter den markante bevægelse fra land mod byerne, som har fundet sted lige siden slutningen af 1800-tallet.
Uddannelser og institutioner for magt, penge, underholdning og kultur er koncentreret omkring de store byer. De er ‘den kulturdannende livmoder i et moderne samfund’**. Og selv om byernes grænser vil blive mere udflydende i de kommende år, bl.a. pga. transportmuligheder og fjernarbejde, er der intet – intet – der tyder på, at denne udvikling vender.
Jeg siger ikke, at det er godt, det er sådan. Jeg konstaterer det bare.
Jeg siger heller ikke, at alle skal gøre som Paulus gjorde, eller at vi alle skal gøre det samme.
Jeg mener blot, at vi, som er kristne, i det mindste må se dette faktum i øjnene og lade det spille med i vores missions- og kirkeplantningsstrategier – og valget af bopæl.
Find sammen
Og nu vi er ved det: Find gerne sammen med andre kristne! Ikke for at være en kirke, hvor man kan gemme sig i flokken eller lave de smarteste gudstjenester, men fordi det giver flere muligheder – også ift. mission:
- Flere kristne giver flere forskellige ansigter på troen, som nye kan spejle sig i.
- De færreste ikke-kristne bliver vundet ved at møde ét kristent menneske. De har brug for at møde og se evangeliets dynamik i et fællesskab.
- Flere kristne giver mere mangfoldighed, flere ressourcer og nådegaver. Det er en fristelse, men først og fremmest en berigelse og en mulighed. (Og det skriver jeg med mange års erfaring med at være i (og kærlighed til) små, meningsfulde menigheder bl.a. i en lille by på landet).
Nogle af os er kaldet til at være udsatte pionerer. Al mulig forbøn og opbakning til dem/jer! Hvis Gud kalder til et udfordrende udsted, så flyt frimodigt derud, hvor det suser. Eller bliv, hvis du allerede bor der.
Jeg vil blot gerne provokere til måske at tænke lidt anderledes om land og by. Være mere offensive i vores tilgang til vores tid og kultur – og give et kald til at blive i eller tage til storbyen med et klart mål og mission.
* The Rise of Christianity, Rodney Stark
** Sådan når vi Vesten igen, Tim Keller
