Bøn er nærvær, en gave og en velsignelse. Men bøn er også en befaling, et arbejde og en prioritering. Det er Christa Nyborgs erfaring med Dage i bøn.
”Det er blevet stærkt for mig i år, at bøn ikke blot er et privilegium, en dessert i kristenlivet. Bøn er også en befaling, Jesus har givet os.”
Det siger Christa Nyborg, der netop har deltaget i Dage i bøn på Hellig Kors Kloster.
Dagene er arrangeret af klosteret og ELN. Alle dage er bygget enkelt op om tidebønnerne, så man mødes i kirken til bøn morgen, middag, aften og før natten. Hver aften kommer der desuden en gæst med en aktuel hjertesag, som udgangspunkt for samtale og bøn.
Nogle få deltagere har boet på klosteret undervejs, mens flere har lagt vejen forbi enkelte dage eller aftner. Alene, parvis eller et par bilfulde fra en menighed.
Det handler om noget andet end ’mig’
Det er andet år, at der er Dage i bøn fra Kristi Himmelfartsdag til pinse, og det er også andet år, at Christa er med.
For hende blev dagene sidste år en helt særlig begyndelse på en orlovsperiode. Egentlig skulle hun have været til Israel nogle uger som frivillig, men på grund af corona, blev det aflyst. I stedet fandt hun Dage i bøn, og de gjorde en forskel.
”Sidste år var det stærkt at komme fra et travlt hverdagsliv med arbejde og familie, som pludselig blev brudt op af stille dage. Jeg mødte andre kristne, som jeg følte mig forbundet med, selv om vi ikke kendte hinanden før. Jeg fik tid til at læse i Bibelen både i fællesskabet og for mig selv. Jeg fik mulighed for at få nye vaner, og det blev båret med mig hjem. Personligt har det været en berigelse, som bærer frugt i det menighedsarbejde og den tjeneste, jeg har,” fortæller Christa Nyborg.
Hun understreger, at det for hende er vigtigt, at bøn ikke er et åndeligt eller et selvcentreret projekt:
”Det er ikke sådan noget ’se, hvad jeg har gang i’. Det handler om noget andet end ’mig’,” siger Christa Nyborg og fortsætter:
”Jeg har nok i år fået uddybet mit syn på bøn. Man siger, at bøn er den kristnes åndedrag, og selv om det lyder lidt klicheagtigt, så er det rigtigt. Bøn er at være Gud nær, at give ham plads. Det kan også være i stilhed eller gennem bibelord, som man gentager. Jeg er også blevet opmærksom på netop den pointe, at Jesus har befalet os at bede. Han knytter løfter til bønnen, og vi holder Gud op på dem, når vi beder.
Dage i bøn har fokus på, at vi er kristne i tiden, at der er en åndskamp, og jeg oplever, at jeg har taget det med mig hjem, i den kamp det også er at være kristen i hverdagen.”
Ny tradition har brug for flere
Dage i bøn foregår som sagt på Hellig Kors Kloster, og med kirken som centrum midt i en fantastisk vestjysk natur giver klosteret nogle gode rammer om stilhed, ro og afbræk fra hverdagen.
At det fungerer så godt, skyldes ikke mindst, at lederparret Marianne og Carsten Dalsgaard Hansen har taget et stort slæb, så både indhold, klosterstuer, køkken og kirke er klar hver dag.
Dage i bøn er ikke et tilløbsstykke, men mange gange i løbet af dagene, kunne man høre deltagernes bemærkninger som: ’Det dejligt at være med, vi får nogle gode samtaler’, ’hvor er det godt, at vi kan tale sammen om det, der fylder i tiden’, ’det er altså utroligt, som der er en ro og fred her’.
Derfor er der også håb om, at Dage i bøn kan blive en tradition. Men det kræver, at der er frivillige til at bakke op.
Christa Nyborg har i år deltaget i planlægningen og har også løst praktiske opgaver undervejs.
”Det har været en god balance, at vi har kunnet hjælpe hinanden med nogle af de praktiske opgaver f.eks. i forbindelse med måltiderne. Der er lidt også lidt klosterliv over det,” siger hun.
Christa Nyborg nævner desuden, at hvis Dage i bøn skal blive en fast tradition, så er der brug for, at nogle ser det som en opgave at bidrage. Det kan f.eks. være at tage ansvar for køkkenet nogle dage eller bidrage med andre praktiske ting.
Hvis du er interesseret i at give en hånd med, er du velkommen til at kontakte Carsten Dalsgaard Hansen på helligkorskloster.dk, eller du kan skrive til ELN’s landsleder Dorte Sig Leergaard
