Jeg har i efterhånden mange år vidst, hvordan man får børn. Derimod har jeg aldrig vidst, hvordan man får børnebørn. Det er ikke passende eller tilrådeligt, hvis far eller svigerfar blander sig i sine børns liv med spørgsmål eller kommentarer desangående. Ikke desto mindre skete det for tyve måneder siden ved et Guds under, at vores søn og svigerdatter blev begavet med en lille pige.
Tilfældigvis har det vist sig, at vores første barnebarn er det mest kvikke og begavede barn, der har set dagens lys. I den beskedne alder, hun har, kan hun allerede udtale sig om en masse ting i nogenlunde sammenhængende sætninger. Fx har hun allerede italesat, at bedstefar hedder Børge, og kan udtale mit navn fuldstændig præcist. Det er der ikke mange, der kan – især ikke uden for Danmarks grænser.
Forleden gik min kone en tur med hende. Ved en legeplads lå en død fugl, som hun registrerede med ordene: Fugl sover. Min kone tænkte, om hun skulle forklare hende forskellen på at sove og at være død, men fandt, at det var klogest at udskyde denne samtale. Heldigvis var jeg ikke med, for så ville jeg sikkert have forklaret hende noget med syndefaldets konsekvenser for døden i dyrenes verden. Nu må det blive en anden gang.
En dag vil det gå op for hende, at døden findes, og at selv de mennesker, hun elsker, kan dø. Ambulancen, som hun registrerer i bybilledet, er ikke blot en bil med en hyggelig lyd, men minder om de grusomheder, der foregår i storbyen lige uden for hendes vindue. En dag vil hun høre om børn, der sulter ihjel eller er ofre for krig eller sygdom. Forældre og vi, der er i familie med hende, kan give hende en god startopstilling og lære hende gode værdier. Men vi kan ikke i længden beskytte hende mod livets ondskab og verdens grusomhed.
I den oprindelige verden og i den kommende verden er grusomhed, ondskab og død fraværende. Men i den verden, hvor hun skal vokse op nu, vil hun langsomt fatte, hvor sammensat livet er. Hvis ikke det var for Jesus fra Nazaret, var det til at fortvivle over.
