ELN’s formand Jens Lomborg advarer mod at kriminalisere helt legitime holdninger. Indlægget er led i debatten om regeringens forslag til en lov, der skal forbyde donationer fra nogen, der vil modarbejde demokrati- og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Læs det seneste indlæg her:
Tak til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), fordi han i Kristeligt Dagblad den 1. december forsikrer, at han og regeringen ingen intentioner har om at ramme kirkelige organisationer med lovforslaget om en forbudsliste i forbindelse med donationer. Det er velgørende at læse, at ministeren lytter til kritiske røster. Tak for det.
Se også Jens Lomborg: Tankepolitet er klar til at rykke ud og Mattas Tesfaye: Vi vil ikke rammer kirkelige organisationer
Men der er stadig en bekymring, som ministerens kommentar ikke fjerner.
Mattias Tesfaye skriver, at ”i sidste ende er det den siddende udlændinge- og integrationsminister, der kan sætte personer, organisationer og myndigheder på forbudslisten”.
Denne forsikring er jo hul, da man ikke kan forvente, at hverken Mattias Tesfaye eller andre med gode intentioner for altid sidder på ministerposten. Det er altså i høj grad personafhængigt, samtidig med at de almindelige forvaltningsretlige regler specifikt er skrevet ud af loven.
Og når man hører Rosa Lund (EL) udtale, at det for eksempel også kunne være ønskeligt at sætte abortmodstandere på forbudslisten, så er det både sigende, rystende og bekymrende, at man selv fra Folketingets talerstol, demokratiets fornemmeste plads, kan give udtryk for, at helt legitime holdninger kan kriminaliseres.
Det understreger, at lovforslaget i sin nuværende form gnaver i grundlaget for demokrati og trosfrihed. Også selvom intentionen kan være nok så prisværdig.
