IntegrationsCamp – en ny succes på Hjallerup bibelcamping

IntegrationCamp var en uges sommerferie for flygtninge, asylansøgere og indvandrere, som i år var en del af menighedscamp på Hjallerup bibelcamping

IntegrationCamp på Hjallerup bibelcamping var et mix af at være sammen på sommerferie, lære om Gud og mødes på tværs af kulturer. Campen er en del af Hjallerup Bibelcamping, hvor der er store fællesmøder, koncerter, sport, bibeltimer, debatmøder og caféer. Deltagerne på sommerens IntegrationCamp deltog i mange af fællesmøderne, som blev oversat til engelsk og farsi. Hver dag var der en særlig bibeltime for flygtningene, hvor mange stærke vidnesbyrd blev delt.

De kæmpede også bravt i volleyball-turneringen og i mountainbike-konkurrencen. I fællesteltet på IntegrationCamp var der spil, hygge, kaffe, og flere aftner bød også på spontan iransk folkedans. Deltagerne bidrog i så høj grad til en dejlig og festlig camp, at succesen gentages til næste år.

Plads til flere

Idéen bag IntegrationCamp er, at der skal være plads til alle på tværs af religion, oprindelses-land, kultur og alder. IntegrationCamp gav stor mulighed for at møde og snakke med mange af de danske deltagere på Hjallerup bibelcamping. Vi skal møde mennesker med åbenhed, næstekærlighed, forståelse og respekt. Jesus provokerede sin samtid ved at møde mennesker som andre havde dømt ude.

Hvert år på Hjallerup bibelcamping samles der penge ind til udvikling af pladsen og til nye tiltag. Pengene fra årets markedsdag går til el-installationer på pladsen, flere koncerter og den nye integrationscamp. Det betyder, at der næste år kan gøres endnu mere for at flere asylansøgere kan få mulighed for at høre evangeliet om Jesus og opleve det kristne fællesskab.

Årets bibelcamping var den fjerde i træk på Markedspladsen i Hjallerup, og i år rundede deltagerantallet for første gang 2000 fordelt på lidt over 600 telte og campingvogne på pladsen.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights