Jesper Smed Risbjerg er ny i Landsledelsen

Ny i landsledelsen holder af tanken om netværk, der samler både mennesker og menigheder.

Cand.theol. Jesper Smed Risbjerg er netop indtrådt i ELN’s landsledelse. Samtidig er sognepræst Frederik Berggren trådt ud af landsledelsen, da han og hustruen Lise er ansat af Luthersk Mission med henblik på at rejse til Peru som missionærer.

27-årige Jesper Smed Risbjerg har de seneste to år været ansat som ungdomspræst i Herning Bykirke, men han og hustruen, Christina, tager om kort tid med autocamper gennem Europa nogle måneder inden, Jesper begynder på pastoralseminariet i København.

Hvorfor har du sagt ja til at gå ind i ELN’s landsledelse?

”Det er, fordi jeg godt kan lide tanken om, at der er et sted hvor såkaldt konservative præster og menigheder kan mødes. Og så tiltaler det mig, at et netværk ikke er topstyret, men mere er et fællesskab, hvor man mødes på lige fod og kan udveksle inspiration og erfaringer indbyrdes,” siger Jesper Smed Risbjerg.

Hvad der skal ske efter pastoralseminariet, er endnu uvist. Den næste nye cand.theol. er åben for embede både i sogne-, valg- eller frimenighed. Og spørger man, hvad der særligt ligger ham på sinde, svarer han:

”Jeg vil meget gerne bidrage til at udruste og give folk en ballast. Jeg tænker både åndeligt og spirituelt, men også det at give dem en ballast i form af viden, det man vel kan kalde god gammeldags troslære.”

Corona-bonus

Måske nogen tænker, om ikke det er risikabelt af tage med autocamper gennem Europa i disse tider?

Måske – men Christina og Jesper lægger løbende en rute uden om Corona-hotspots.

 

 

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights