Undersøgelse lavet af TV2 i forbindelse med reformations-jubilæet afslører et markant fald i antallet af troende danskere.
Reformationens indførelse i Danmark er blevet fejret på behørig vis de seneste dage. Både af Folkekirken, kirkelige organisationer og såmænd også markeret af Folketinget og kongehuset. Det er der bestemt også grund til, for den lutherske reformation gjorde op med misbrug i den katolske kirke og førte kirken tilbage til kilderne i bibel og bekendelserne og gav kirken tilbage til folket.
Nu ser det imidlertid ud til at det danske folk er mere begejstret for at fejre de historiske begivenheder og den kristne kultur end de er for den tro, som Luther fremhævede som det der alene kan frelse os. Faktisk viser en ny undersøgelse som TV2 har lavet i forbindelse med reformationsjubilæet, at andelen af ikke-troende danskere er steget, så der nu er 48 % (det tal var 31 % i 2011), som betegner sig som “ikke troende”. Og selvom over 75 % er medlem af Folkekirken (pr. 1. januar 2017), så betegner kun 37 % sig som troende og tilhørende den kristne tro. Undersøgelsen viser altså, at under halvdelen af Folkekirkens medlemmer vil kalde sig selv troende.
Folkekirken må besinde sig
Formand for Indre Mission Hans-Ole Bækgaard siger om undersøgelsen
Det kan ikke undre, at tallene går i den retning. Jeg kender ikke det præcise spørgsmål, som danskere har svaret på i forhold til, hvor troende de er. Vi er ikke samme sted som for godt ti år siden med Foghs melding om ”Religion ud af det offentlige rum”. Det religiøse er på mange måder øget, selvom det i de sidste par år er blevet udfordret omkring dens rolle i samfund og demokrati på grund af islamfrygt og til dels også politisk uvidenhed om det religiøse. Derfor indføres der et skarpt skel mellem det sekulære – og multireligiøse – samfund i et forsøg på at opslå sig som religionsneutralt og så det kirkelige med tro, mission og forkyndelse.
Det er årtier siden, at vi havde et katekisme-samfund, altså hvor en stor del af befolkningen fik grundig kundskab om det helt basale i den kristne tro. Der hersker en blufærdighed omkring tro, hvis den forstås personligt. At være kristen kan man være nationalt, som kulturkristen og privat. Den individualistisk baseret tilgang til tro uden forankring i Bibelen har forkørselsret. Desværre følger mainstreame i folkekirken mere danskernes valgte spor frem for at fastholde kristendommens grundsandheder som røst, der taler imod, og som vejledning.
Udfordringen for folkekirken er særligt, om den vil fortsætte med at opgive mere af sit eget DNA ud fra Bibelen og bekendelsesskrifter, eller om den tydeligere vil modsige danskernes individualistiske religiøsitet eller mangel på samme og langt mere frimodighed forkynde et troværdigt evangelium.
Midt i reformationsfejringen kunne man med fordel besinde sig endnu mere på, hvad Guds ord åbenbarer i lov og evangelium, fremfor at gøre fejringens centrum til blandt andet et fokus på menneskets frihed og muligheder i samfundet i dag.
Et møde med bibelens Jesus
Pastoral Vejleder i ELN, rektor på DBI supplerer:
“Jeg tror ikke på, at man kan indkredse det med at være troende ved at lave en undersøgelse. Mange vil for eksempel have en identitet som ”ikke-troende” i hverdagen, men hvis de kommer i livsfare eller dyb nød, så vil de gribe til et dybere, måske næsten ubevidst lag i deres liv og bede en bøn til Gud.
Men undersøgelsen påviser en grundlæggende uvidenhed om, hvad kristen tro egentlig er. Paulus kan sige: Jeg ved, på hvem jeg tror, og det var et livsgrundlag for ham, da han er stillet over for fængsel og martyrium.
Det er den tro, som er blevet til ved mødet med Bibelens Jesus, som vi må forsøge at fremelske i det danske folk”
