Skisma i Folkekirken

I en fælles kronik i Kristeligt Dagblad markerer 8 formænd, heriblandt ELNs formand Henrik Højlund, at der nu er gået et år siden indførelsen af et nyt ægteskabsritual i Folkekirken. Men der er ingen grund til at kippe med flaget på grund af den årsdag.

8 ud af 10 biskopper

I kronikken skrives der: “Ægteskabet mellem mand og kvinde er ikke blot en social konstruktion eller en god og gennemprøvet tradition i de fleste kulturer verden over. Det er en grundordning til forvaltning af menneskets seksualitet og en ideel ramme for børn og familieliv.”

Kronikken rummer nogle konkrete anbefalinger som en opdatering af den vejledning, som blev udsendt i 1998 af det som dengang blev kaldt “de otte”. Det betyder at vi vil
– fastholde bibelens etiske vejledning
– advare mod at gøre brug af præster der lever i modstrid med bibelens vejledning, de præster som anvender det nye ægteskabsritual og de biskopper som står bag den nye praksis i kirken.

Der afsluttes med en påmindelse om at vi skal bede for vort folk, vort land og for Guds kirke om at Gud vil sende en fornyelse og en vækkelse til os. Det er desuden vigtigt i denne sårbare situation i Folkekirken, at vi bevarer fællesskabet med hinanden, selvom vi tager forskellige valg som reaktion på det skisma der er opstået i Folkekirken.

 

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights