Og hvorfor er det et problem, at vi bruger betegnelsen ‘ikke-kristen’? Jeg vil give to begrundelser.
Søren Rønn er ny blogger hos ELN. Han er cand.theol. og bor pt i Aarhus. Læs hans første blog her:
Medgivet – det var lidt af en påstand, som kræver en forklaring. I bogen the Myth of the Non-Christian påstår forfatteren, Luke Cawley, at der ikke findes ét eneste menneske, som kan kategoriseres som ”ikke-kristen”. Dette prædikat bliver brugt i kirken, men intet menneske ville, ifølge Cawley, lade sig definere som sådan.
Og hvorfor er det et problem, at vi bruger den betegnelse? Jeg vil give to begrundelser.
Den første er, at med ”kristen” kommer vi nemt til at sigte til ”kristen på min måde”. Redaktør på kirke.dk, Kåre Gade, var inviteret til ELN’s kirkefest i september 2019. Her holdt han vel en såkaldt ”roast”, altså en tale, hvor man så at sige går til biddet. Han gav således en karakteristik af ELN, sådan som han ser os, og kom med flere interessante betragtninger, som er værd at reflektere lidt over. Aldeles provokerende, humoristisk, og velskrevet. Grunden til jeg nævner det her, er, at han på et tidspunkt sagde: ”Forestil jer, at I kører på motorvejen, og foran jer kører en Berlingo med et fiskesymbol på bagsmækken. Mit gæt er, at I ser fisken og tænker: “Der kører en kristen familie.” Men hvis jeg kører bagved den samme Berlingo, tænker jeg: “Der kører en missionsk familie.”” Der fik han mig. Og spørgsmålet er, om jeg ikke ofte kommer til at bedømme folks kristentro ud fra, om den minder om min. Det er det ene problem ved forhastet at kategorisere mennesker.
Den anden begrundelse, jeg vil nævne, er at vi mister nysgerrigheden. Selvfølgelig er der mennesker, som ikke er kristne. Alt for mange. Men alt er ikke sagt med det. Hvis min nabo ikke er kristen, hvad tror han så på? Hvad håber han på, hvad stoler han på, etc? Hvis mennesker ikke er kristne, hvad er de så? Aarhusteologen Johannes Sløk har sagt, at mennesket uvilkårligt er smadderreligiøst, og det tror jeg, han har ret i. Det betyder ikke, at mennesket grundlæggende er kristent. Tværtimod betyder det ofte, at mennesker søger mening og håb alle mulige og umulige steder. Religiøsiteten er imidlertid en indgang for os, noget vi kan knytte an ved, når vi fortæller, hvem vi tror, Jesus er; det eneste sande og holdbare håb. Svarene på ovenstående spørgsmål lærer os hvordan, vi bedst formidler evangeliet til medmennesket.
Jeg faldt over et citat, efter sigende af C.S. Lewis, som er godt at huske på. Det er simpelt og lyder: “We meet no ordinary people in our lives.” Den tilgang forsøger jeg at gå til mine medmennesker med. Alle mennesker er ekstraordinære og komplekse, og jeg må modstå fristelsen til at ville kategorisere dem, og til at tro, at jeg ved, hvem de er, før jeg har engageret mig i dialog med dem. Min udfordring til dig (og mig!) er, at lære mennesker så godt at kende, at vi kan gengive deres verdensbillede på en måde, de vil nikke genkendende til. Hvis din nabo ikke er kristen, så stil spørgsmålet: hvorfor egentligt ikke?
