MENIGHEDSRÅDSVALG: Vi er én ud af mange stemmer, men undlader vi at engagere os, så mangler der en vigtig stemme.
Som menighedsrådsmedlem underskriver man en skriftlig erklæring om, at man med sit arbejde vil søge at fremme gode vilkår for kirkens liv og vækst. Ordlyden er følgende:
Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.
I årenes løb har jeg mødt mange frustrerede menighedsrådsmedlemmer. De brændte for at fremme kirkens liv og vækst, og så havnede man i et søvndyssende råd, hvor man diskuterede økonomi, istandsættelse af tårnet eller præstegården og en lang række andre ting, som ikke lige er centrum i kirkens liv og vækst. Eller man oplevede, at når det kom til de mere holdningsmæssige spørgsmål, så var man i mindretal og fik ikke indflydelse på fx valg af ny præst eller organist.
Jeg har også oplevet det modsatte. Mennesker, som fortæller mig, at gennem en trofast og langsigtet indsats lykkedes det at profilere den lokale kirke til troskab mod kirkens grundlag og til gavn for hele sognet. Jeg har mange eksempler på den slags erfaringer.
Derfor:
- Det bør være os, der er storforbrugere af den lokale folkekirke, som i disse måneder beslutter sig for selv at stille op eller støtte gode kræfter, der stiller op til det kommende menighedsrådsvalg
- Menighedsråd har betydning for kirkens rammer og lokaler, for valg og ledelse af personale, for præstevalg, bispevalg, valg til stiftsråd og har udtaleret i en række spørgsmål, som sendes til høring i menighedsråd. Vi er én ud af mange stemmer, men undlader vi at engagere os, så mangler der en vigtig stemme.
- Da jeg for år tilbage var præst, var jeg jo valgt af det lokale menighedsråd. Men de var ikke arbejdsgivere for præsten. Jeg var min egen arbejdsgiver med ansvar over for provst, biskop og kirkeminister. Men menighedsrådets holdning og opbakning havde kolossal betydning for min hverdag. Ikke blot præsten, men også de ansatte og frivillige har brug for et lokalt råd, der vil fremme kirkens liv og vækst.
Valgmenigheder og frimenigheder har en noget anden ordning, men har også brug for en stabil og bæredygtig ledelse, der kan fremme gode rammer for menighedens liv og vækst. Det er en anden historie, som jeg kan forholde mig til en anden gang.
