Der er erklæret krig mod den heteroseksuelle verdensorden, når køn bliver til et personligt valg.
Jeg hører til dem, hvis liv er for kort til at gå op i, om de offentlige udgifter må stige med 0,6 % eller 0,0 %. Om en regering er rød eller blå eller regnbuefarvet er mindre vigtig for mig. Efter skriftens ord vil den være med i mine bønner, når jeg beder for øvrigheden.
Den afgående regering har dog gjort noget, som efter min mening har været til ubodelig skade for det danske folk og den danske kirke. De skrev i regeringsgrundlaget i 2011:
Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering. Regeringen vil derfor fjerne forbuddet mod vielser af homoseksuelle i folkekirken og i øvrigt undersøge yderligere tiltag i retningen af en kønsneutral ægteskabslovgivning.
Regeringen vil undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb”.
Her har regeringen ikke begået løftebrud, men minutiøst gennemført begge dele af forslaget. Det første – det med de homoseksuelle vielser – har der været stor bevågenhed omkring. Det andet blev stilfærdigt vedtaget i Folketinget i juni 2014 og fulgt op med en udtalelse fra bispemødet i januar 2015.
Loven om juridisk kønsskiftegår ud på, at transkønnede personer og mere bredt alle, hvis oplevede køn er i strid med deres biologiske køn, kan få foretaget ændring af deres juridiske køn uden at være nødt til at følge det op med fysiske operationer med fjernelse af kønsorganer og skede m.v.
Køn bliver en social konstruktion
Det er meget enkelt at skifte juridisk køn. Hvis man udfylder et elektronisk skema på internettet og bekræfter det efter 6 måneder, så vupti – er en mand blevet til en kvinde eller visa versa. Hvis man derefter ønsker at gifte sig, har folkekirkens præster ifølge biskopperne pligt til at foretage en sådan vielse, for nu er man det nye køn (sic!). Og ønsker man at få børn, så kan man som biologisk mand stadig være sædleverandør, selv om man juridisk og socialt bliver barnets mor.
I denne fagre nye verden er køn en social konstruktion og genstand for individets personlige valg. Den heteroseksuelle verdensorden er erklæret krig og er på vej til at gå til grunde. Så radikalt tænker nogle af de pressionsgrupper, som har overtalt politikerne til at lave denne lov.
Den afgående regering har ikke blot blandet sig i, at Gud i himlen skal velsigne to af samme køn, selv om det har Guds ord imod sig. De har også blandet sig i naturens gang og gjort menneskes kønsidentitet, som er forankret i hver en celle i vores krop, til et personligt valg. De har taget børn som gidsler i dette projekt og relativeret de centrale identitetsmarkører i barnets liv, far og mor, sådan at en juridisk mor kan være biologiske far og en juridisk far kan være biologisk mor. Det er jo rivende galt!
