De er stadset ud, så det bogstaveligt talt gør helt ondt. Åbenhjertigt beretter pigerne fra Københavns vestegn om, hvordan de manipulerer kroppene til ukendelighed og konstruerer deres egne skønhedsidealer.
Forargelsen sidder på min venstre skulder og påpeger, godt hjulpet på vej af DRs skarpe vinkling, hvordan de maltrakterer Guds skaberværker.
Accepter mig
Senere kryber vi ind under huden. En af pigerne løfter sløret for de seksuelle overgreb, hun blev udsat for som lille. Imponerende billedligt fortæller hun, hvordan hun skaber en kunstig skal omkring sin person vha. makeup, silikone, plastikkirurgi osv. så verden ikke skal se, hvor ulækker hun er. “Systemet” synes det er synd for hende, men hun har ikke bedt om medlidenhed. “Accepter mig!” er alt, hvad hun ønsker.
Og det gør de, prinsesserne fra Blokken. De accepterer hende, fordi de ifølge hende selv er lige så ødelagte. “Du finder bare det fællesskab, der ikke siger til dig, at du er forkert. Det, der ikke prøver at lave dig om.” Deres indbyrdes kærlighed er smuk.
Højre skulder
Kærligheden sætter sig på min højre skulder og græder. Græder over, at de ødelagte er overladt til sig selv og natklubbernes spirituelle trance. Det var blokkenes prinsesser, der i sin tid opsøgte Jesus, men de opsøger ikke kirken. Hvorfor skulle de? Inden de havde smidt dunjakken, ville blikket afsløre min umiddelbare ikke-accept. Det er som om Jesus slet ikke ville se plastikken. Hans kærlige øjne ville gennemskue skallen omkring det ødelagte indre og elske mennesket frem. Men vi er desværre også ødelagte, og mange af os ville kun se skallen søndag morgen.
Min Gud
“Du er min engel! Du er min Gud!” siger en af pigerne hengivent, da en mand har fundet hendes livline (telefonen) i græsset. Ville Jesus dog bare komme forbi. “Rabbuni”, som prinsessen Maria Magdalene sagde det påskemorgen.
Må kirken få nåde til at gennemskue plastikken. Gud, send nogle af dine børn til Vestegnen og landets andre blokke. Giv styrke til den kirke, som allerede er der. Send en engel, som ikke bare finder prinsessens telefon, men som finder telefonens prinsesse. Som elsker hende ud af det beskyttende cover, hun har hyllet sig ind i. Som fortæller, at Jesus er hendes sande “Brormand”. Den eneste ene som kan give hende den status og beskyttelse, hun skreg efter, da hun ikke blev hørt.
