Hvorfor ikke sige det lidt højere, som det er: Vi siger kun nej, fordi der er et større og vigtigere JA, der pulserer og banker i hjertet.
Jeg synes, det er velgørende, at nogen kan finde ud af at sige et højt, rungende og velplaceret NEJ, når alle andre synes at være enige om at tage ja-hatten på for at være på ‘det rigtige hold’.
Der er brug for det. Der er brug for NEJ. For der er både godt og skidt i denne verden og i os mennesker, og flertallet har bestemt ikke altid visdom til at skelne det sande fra dets skin.
Der er kun én situation, hvor der ikke længere er brug for nej, og det er, når alt er godt. Der er vi tydeligvis ikke endnu – men det kommer …
Forvent kulde
Desværre er det sådan, at hvis du siger nej til noget, som mange føler stærkt for, eller bruger som check-spørgsmål til at skille de gode fra de onde, så risikerer du ikke bare bliver kritiseret. Du bliver defineret af dit nej. Af det, du er imod, i stedet for det, du er for.
Det alene skal ikke få nogen til at ændre holdning. At være i mindretal siger intet om sandhedsværdien i en holdning. Alle, som går mod strømmen, må forvente at blive skubbet ud i kulden.
Men hvem siger, at vi, som ind i mellem er nej-sigere skal acceptere eller ligefrem understøtte denne mekanik, denne identifikation – i medier, over frokostbordet, på de sociale medier?
Det skønne, det sande og det fuldkomne
Hvorfor ikke sige det lidt højere, som det er: Vi siger kun nej, fordi der er et større og vigtigere JA, der pulserer og banker i hjertet: JA til Gud, til Bibelen og til mennesker. JA til troskab. JA til livet. JA til børn, ønskede som uønskede, JA til forældreskab. JA til selvvalgt afholdenhed, hvor det er rigtigt – en egenskab som adskiller os fra dyrene.
Hvorfor ikke få dette længere frem i sendefladen, uanset hvordan andre forsøger at bokse os ind: Vi kritiserer kun, fordi vi elsker det, som er skønt, sandt, godt og fuldkomment.
JA til bøsser, lesbiske og transseksuelle
Og for nu at begynde her – hvis nogen gider at høre: Jeg siger JA til bøsser og lesbiske, transvestitter, sadomasochister og transseksuelle. Jeg siger JA til fraskilte og gengiftede. JA til abortlæger og deres klienter. Jeg siger JA til Asa-troende, ateister og agnostikere. Til jøder, muslimer, buddhister og hinduer.
Og hvis dét skulle bringe mig ind i det gode selskab, vil jeg bare tilføje:
Jeg siger også JA til racister og sexister. JA til pornografister, pædofile og voldtægtsforbrydere. JA til islamister, terrorister og rabiate imamer. Jeg siger endda JA til mig selv …
Fordi han sagde JA
Jeg siger JA, fordi der var én, der sagde JA til mig, dengang jeg endnu var fjende af ham – og det kostede ham alt.
Han bliver ved og ved med at sige JA til mig, trods min selvoptagethed og selvhøjtidelighed, min utålmodighed, bagtalelse og kritik af andre mennesker. Trods mine elendige undskyldninger og hykleri, trods min indgroede, medfødte ulyst over for ham og hans vilje.
Jeg siger JA til at være i stue, i kirke, arm i arm med dem, jeg er allermest uenig med – fordi der var én, som ikke bare ville være i stue med mig, men tilbringe en evighed i familiefællesskab med ham. Fordi han gik i helvede for at ingen af os skulle behøve at tilbringe en evighed dér.
En dag …
Jeg siger JA, fordi jeg ved, at jeg en dag skal sidde skulder ved skulder med ham, mens vi fester og skåler og skråler om, hvordan han vandt over fristelsen til at bakke ud, til at tage afstand, til at slippe for korset og skammen og straffen. Hvordan han vandt over synden og Satan og døden – drevet af kærlighed til sin far og til MENNESKER.
Det er storslået, betagende og henrivende. Det er den vision, der har forandret mit liv. Det er den sandhed, det JA, jeg vil leve og dø på. Og det er HAM, jeg ønsker at formidle – uanset hvad jeg så bliver spurgt om.
