Hausgaard gav mig en venlig påmindelse om, at enhver bibelske sandhed kun kan bevare sin sandhed ved at blive formidlet med kærlighed.
Det har længe været et stort ønske for mig at få mulighed for at opleve Niels Hausgaard til et live-show, men det er et ønske, der aldrig er blevet omsat i handling. Det var først da vores børn tog sagen i egen hånd og gav os (min kone og mig) to billetter i julegave, at vi rent faktisk kom afsted. Og det var virkelig en god oplevelse. Med sin guitar, sang og mange små fortællinger ind i mellem fik den gamle troubadour den fyldte sal til at le mange gange, samtidig med at der blev sagt mange ting, som gav stof til eftertanke. Satire, ironi og lune bemærkninger om politik, religion og kendte personer.
Det var især sjovt, når det var de andre, det gik ud over – f.eks. dem som man er politisk uenige med. Det krævede lidt mere, når man selv følte sig ramt. Men det er kun sundt, hvis man kan have lidt selv-ironi, og det var der heldigvis også anledning til.
Når jeg nævner vores oplevelse med Niels Hausgaard, så er det fordi han undervejs i sit show citerede en tidligere dansk biskop. Han var ude med riven efter de politikere i Alabama, der har indført en strammere abortlov og citatet lød: ”Lad ikke troen på en bog komme i vejen for troen på Gud”. Pointen var altså, at man i Alabama læste bibelen så firkantet og forkert, at der ikke længere var plads til Gud.
Min første reaktion var at tænke: ”Det var noget af en fordom, kære Hausgaard”. For det er noget af en fordom, hvis man mener, at bibelen står i vejen for troen på den sande Gud. Det er jo lige omvendt. I bibelen åbenbarer den sande Gud sig, så vi lærer ham at kende. Når det gælder spørgsmålet om beskyttelse af menneskelivet ved dets begyndelse, så taler bibelen klart om, at livet er en gave fra Gud, og at det begynder ved undfangelsen. Så den Gud, som Jesus kaldte for sin far, er for mig at se rimelig optaget af, at vi passer på menneskelivet fra begyndelsen.
Der er jo en sandhed gemt i, at jeg som kristen ikke tror på en bog, men på en person, nemlig den treenige Gud. Og jeg må indrømme, at det kan ske, at min fortolkning af bibelen og af troens sandheder, og ikke mindst kampen for at min tolkning er den rette, kommer til at stå i vejen for det, som Gud egentlig har på hjerte.
Men da eftertanken meldte sig, så kunne jeg hverken ikke ryste det omtalte citat eller Hausgaards satiriske gengivelse af de fromme mænd fra Alabama af mig . For der er jo en sandhed gemt i, at jeg som kristen ikke tror på en bog, men på en person, nemlig den treenige Gud. Og jeg må indrømme, at det kan ske, at min fortolkning af bibelen og af troens sandheder, og ikke mindst kampen for at min tolkning er den rette, kommer til at stå i vejen for det, som Gud egentlig har på hjerte. Det sker, at jeg er så optaget af at kæmpe for troens sandhed, at jeg der ikke bliver plads til barmhjertighed, tilgivelse og menneskelig nærvær med min næste. Jeg kan komme til at se for meget på bibelens sandhed og for lidt på den næste, som Gud har skabt og elsker.
Det betyder ikke, at bibelen skal sættes til side til fordel for vores egen opfattelse af, hvordan, vi synes, en kærlig Gud skal være. Som tilhænger af klassisk bibelsk kristendom, så mener jeg naturligvis, at bibelen er en rig og nødvendig kilde til forståelsen af, hvem Gud er. Her åbenbarer den sande Gud sit væsen for os. Men Hausgaard gav mig en venlig påmindelse om, at enhver bibelske sandhed kun kan bevare sin sandhed ved at blive formidlet med kærlighed.
