Mange finder vor tids tanker om køn problematiske, men vi er også påvirkede af oldgamle suspekte forestillinger. Dem skal vi konfrontere!
Mange finder vor tids tanker om køn problematiske, men jeg ønsker at gøre det klart, at vi også er påvirkede af oldgamle suspekte forestillinger, som er så sejlivede og indgroede, at vi knap nok bemærker dem, når de lister sig ind af bagdøren. Disse forestillinger skal vi konfrontere.
Jeg er af den opfattelse, at enhver tids tænkning har problemer – før som nu. Denne øvelse er den hermeneutiske kardinaldyd: at tage livstag med vores gængse opfattelser, så vi kan rydde op i vores fordomme og fejlslutninger. Vi må undersøge vores egne blinde vinkler – selvom det er yderst vanskeligt. Det sker i samtalen, hvor vi grunder over nutidens spørgsmål, og ved at grave i vores kulturhistorie og tradition uden fløjlshandsker.
Der er ingen helgener
Så lad os smide fløjlshandskerne, for selv vores elskede teologiske helte har haft mærkværdige forestillinger om køn. Men før vi kommer til dem, så starter vi i det gamle Hellas, hvor jeg tror en del af disse forestillinger stammer fra.
Den store og indflydelsesrige filosof Aristoteles skrev, at kvinder er ufærdige, deforme mænd. De er knap så rationelle og er i deres følelsers vold. Derfor er det naturligt, at kvinder – ligesom slaver og børn – skal herskes over og kontrolleres.
Denne forestilling om kvindens irrationalitet, sekundære rolle og begrænsning, er yderst besynderlig, men har desværre været udbredt i kirkehistorien. Augustin mente at manden er skabt til at rådgive, og at kvinden er skabt til at adlyde. Eva blev skabt for Adam- ikke omvendt.
Luther skrev, at Eva ikke var ligeså forstandig som Adam, hvorfor hun var svagere overfor den listige djævel. Slangen angreb mennesket, hvor det var svagest – nemlig i Eva. Desuden skrev Luther, at kvinders brede bag er bevis på, at kvindens plads er i hjemmet. Mon ikke den også kan bruges til at sidde ved Jesu fødder og til hårde stole på universitetet, Luther, Din Pølsehans!
Hos ungkarlen C.S. Lewis finder vi også fordommen om kvindens begrænsede rationelle kapacitet. Han skriver om, at mandens rolle som hoved giver mening, fordi kvinden ikke er en god ’udenrigsminister’. Dette skyldes hendes intense familie-patriotisme. Hendes moderlige kærlighed står altså i vejen for retfærdigheden og klarsynet. Hvor har mænd til alle tider været gode rationelle udenrigsministre, mens vi må døje med en Mutter Merkel, det hysteriske kvindemenneske!
Usund puritanisme: Billy Graham reglen
En mindst ligeså problematisk forestilling, handler om kvinden som fristerinde og mandens manglende seksuelle selvkontrol. Nuvel – alle har syndet og mistet herligheden fra Gud. Men denne forestilling har haft alvorlige konsekvenser. Her hører vi kujonen Adams ord runge: Det var kvinden, der forledte mig! Jeg er selv blevet sendt op for at skifte bukser, fordi en ven synes de var for stramme. Jeg skulle passe på min svage broder (hvilket jeg gerne gør) – men sjovt nok rev han ikke sit øje ud, da det bragte ham til fald.
Var det rimeligt?
Den store evangelist, Billy Graham oplevede, at mange evangelister var særligt udfordret i forhold til sex, penge og magt. Derfor indgik han og andre evangelister en pagt for at beskytte deres integritet. Det var et prisværdigt mål, men én regel var meget problematisk: at de aldrig ville mødes alene med en kvinde, der ikke var deres koner – heller ikke et offentligt sted.
I dag hører vi om serielle krænkere som Weinstein og vores egne folkevalgte, der på groveste vis har misbrugt deres magt og objektiviseret kvinder til intet andet end deres personlige legetøj. I den anden grøft har vi den tilsyneladende fromme Graham-regel. Disse to tilgange har faktisk noget tilfælles. Begge gør ethvert møde med en kvinde til et potentielt seksuelt møde. Som kvinde kan det opleves som at blive afklædt og reduceret til et objekt uden vilje og integritet. Hvilken degradering af ikke blot kvinder, men også af mænd og deres evne til selvkontrol!
Sådan skal det ikke være mellem brødre og søstre i Guds rige.
Her må vi kæmpe mod amoralen og fordummende græske fordomme og stræbe efter højere idealer end usund puritanisme. Det er ikke let – det kræver at vi tænker os grundigt om.
