Historien har næsten været for oplagt. Et lesbisk par, som boede i Mariager i nærheden af en kristen efterskole, højskole og pinsekirke, blev systematisk chikaneret af en mandsperson, tilknyttet kirken.
500 mennesker samledes i Mariager i efteråret 2014 for at tilkendegive deres sympati med parret og protestere mod den fundamentalistiske hatecrime, som de havde oplevet. Politiet vælger gennem 15 måneder at opretholde en sigtelse mod en mand i lokalsamfundet, Carsten Anhøj, på trods af, at beviset mod ham bygger på bevidst usandhed, hvad de selv er blevet gjort opmærksom på ved flere lejligheder. Medierne undlader enhver form for kritisk research, men hopper med på den gode historie, hvor der er oplagte skurke, den lokale pinsekirke, og oplagte helte, det forfulgte lesbiske par.
Nu har DR1 fremlagt et dokumentarprogram (22.02.2016), som gør klart, hvor utroværdig kvindens anklage har været, hvor forhåndsindtaget politiet har ageret og hvor let medierne har ladet sig forføre.
Det er tid til eftertanke
- For det første viser historien, at der er forskel på mindretal og mindretal. Det lesbiske par tilhører et politisk korrekt mindretal, som har en mediemæssig og politisk bevågenhed. Carsten Anhøj og den lokale pinsekirke tilhører en anden minoritetsgruppe, en kristen frikirke med holdninger, der ikke er majoritetsholdninger i vores samfund. Hvor er de 500 mennesker og den sympatidemonstration til støtte for Carsten Anhøj og hans familie, som med navns nævnelse har været udsat for hatecrime i landsdækkende medier?
- Carsten Anhøj udtaler meget besindigt til Kristeligt Dagblad, at der efter hans skøn er stor forskel på at komme i en frikirke, som ikke vier homoseksuelle par og så bevidst at chikanere et lesbisk par i nabolaget. Men medier og politiske trendsættere er ved at udviske denne forskel. At der i vores samfund skal være frihed til at indrette sig lodret i strid med Guds skabervilje i forhold til ægteskab og samliv er en del af den åndsfrihed, der skal råde i et samfund og som er en del af den bibelske og lutherske sondring mellem kirke og samfund. Samtidig skal en kristen kirke og det kristne menneske orientere sig ud fra Guds ord og vilje og være bundet af det i sin samvittighed.
- Ligesom sex var et tabuord i min forældres generation, er seksualetik blevet et tabuord i dag. Dermed et forvaltningen af vores seksualitet blevet overladt til den enkeltes ensomme valg med de personlige omkostninger, det giver. Her skal vi som kristen kirke forsøge at være en modkultur til vores samfund, sådan at vi fremhæver både det at leve som single og det at leve i et ægteskab som noget godt og velsignet, men at det seksuelle samliv er knyttet til ægteskabet mellem én mand og én kvinde. Det er velfungerende ægteskaber og familier med syn for åndsfrihed og klare etiske værdier, der skal være det kristne modsvar til tidsånden. Sådan som jeg ser det, har Carsten Anhøj og hans familie leveret et fornemt bidrag hertil gennem deres besindige respons på den urimelige anklager, de i femten måneder har været udsat for.
Hadeside
- Som reaktion mod de mange usandheder, der knytter sig til den lesbiske kvindes vidnesbyrd, har nogen valgt at lave en hadeside mod hende på facebook. Dette er ikke en respons, som overensstemmelser med kristen etik. Falsk vidnesbyrd skal afsløres, og den kan have så høj en pris for andre, at den kan blive en sag for politi og domstol. Men aldrig for had og chikane. Kirkens herre har budt os at gengælde ondt med godt, og derfor bør hun som alle andre i denne ulykkelige sag være genstand for vores forbøn og omsorg.
