Naturens tavshed handler ikke om dens lydniveau, men om dens lydighed. Tag til gudstjeneste hos liljen og fuglen.
Rastløsheden rusker mig fra den ene til den anden side, mens jeg ligger der og forsøger at sove. Det var dumt, det jeg fik sagt. Sådan viser dagens bedrifter af og til sit grimme ansigt, lige netop når roen skulle indfinde sig. Når min egen dumhed er skubbet til side, dukker dagen forude op. Den minder mig om alt det, jeg nok ikke kan nå. Måske kender du til denne ubelejlige indre larm.
Bekymringer, ærgrelse endda stress og angst er en betydelig del af mange menneskers hverdag. Måske er en del af grunden, at jeg ikke er den eneste, der har en forbløffende evne til at kredse rundt om mig selv og give efter for umiddelbare ængstelige følelser. Og så er det som om, at bekymringer avler bekymringer. Når først man er gået ned af uroens vej, hvordan vender man så om?
Jeg vil gerne pege på et håndgribeligt råd, med rygdækning fra Jesus og sidenhen Søren Kierkegaard.
Larmende tavshed
Vi hører den indre larm, når der bliver stille. I naturen kan vi omvendt finde en larm, som er tavs. Fra en umiddelbar betragtning er der ikke meget ro over et brusende hav. Det er heller ikke stilhed, som kendetegner en syngende fugl. Alligevel er der en uforstyrrethed over dem begge. Kierkegaard kalder det en ’højtidelig tavshed’ i hans lille skrift ”Liljen på marken og fuglen under himlen”. Han knytter an hos Jesu bjergprædiken og beskriver liljen og fuglen som menneskets lærere.
De er forbilledlige, fordi de ikke forsøger at være noget andet, end det de er. De er ikke i noget oprør. Liljen bruger ikke sit krudt på de vilkår, den er i; den gør bare det den er skabt til – den springer ud i al sin dejlighed. Det er en tillidserklæring til Gud. Den udtrykker en ro, som har sin grund i Guds omsorg for sin skabning.
Naturens tavshed handler altså ikke om dens lydniveau, men om dens lydighed. Naturen modtager hvert øjeblik af Gud uden bekymring om selv at tage styringen. Derfor er den så uforstyrret. Derfor er den sig selv så nærværende. Derfor er den så glad. Også derfor er tavsheden i naturen så højtidelig “Fordi den udtrykker den ubetingede lydighed, hvormed alt kun tjener én Herre, kun vender sig tjenende mod Én, forenet i fuldkommen enighed, i én stor Gudstjeneste […].
Et håndgribelig råd
Derfor er mit håndgribelig råd: Tag ud i naturen, og lær af den! Tag til gudstjeneste hos liljen og fuglen. Jeg har selv erfaret, at det er et sted, hvor jeg kan finde ro og give slip på mit tankemylder. Naturen kan minde mig om nogle af de mere basale sandheder i mit liv. Ligesom liljen og fuglen er jeg skabt af Gud, og jeg har brug for at blive nærværende overfor mig selv og overfor ham. Det kan naturen hjælpe med.
Så tag rygsækken på og tag en tur ud i landskabet. Og når du er hjemme, så brug lidt ekstra tid på at kigge på egetræet udenfor dit køkkenvindue.
