Hvad sker der over tid, hvis kristne holder sig ude af politik?
Hvad har kommunalvalg med Gud at gøre? De fleste vil vel sige ingenting. Dels er der ikke ret mange religiøse temaer på den kommunalpolitiske dagsorden, og dels skal vi vel helst ikke blande politik og religion sammen. Så Gud og kommunalpolitik er et magert mix. Og dog er dette hurtige afvisende svar måske lidt farligt. Ikke katastrofalt farligt her og nu, men dog farligt på den lange bane. For hvad sker der over tid, hvis kristne holder sig ude af politik?
Forankrede værdier
For det første vil de kristne værdier blive svagere og svagere, hvis der ikke er nogen til at bringe dem i spil. Selvfølgelig har vi en kristen kulturarv, men på den lange bane vil kristne værdier ikke kunne opretholdes af kulturkristendom. Der skal simpelthen troende mennesker til. Alternativet er, at det bliver de værdier, der kommer fra det, som politikerne ellers tror på, der kommer til at bestemme. Når værdierne kommer under pres som i spørgsmål om aktiv dødshjælp og kønsneutralt ægteskab, er der ikke modstandskraft i kulturkristendommen. Der skal personlig tro på Gud og hans bog, Bibelen, til for at stå fast. Derfor har vi brug for kristne af den bibelforankrede type i politik. Det kan godt være, at de ikke skal bruge Bibelen som argument i en politisk debat, men de skal selv være forankret i den.
Sikret frihed
For det andet er bibelforankrede kristne, der engagerer sig i politik, med til at sikre, at lovgiverne både lokalt og nationalt er klar over, at der stadig findes et mindretal af sådanne mennesker i vores samfund. Ja, at de ligefrem kan være dygtige og vellidte politikere, som man kan stole på, og som gør deres arbejde godt. Disse kristne politikere har betydning, når sekulariseringens is bliver tykkere og tykkere og er ved at lukke den lille våge i isen, hvor de Kristus-troende svømmer rundt som forfrosne ænder. Det er også vigtigt, at kristne inden for andre fag står ved deres tro i det offentlige rum, for at vågen ikke skal fryse helt til. Men politikerne er i en særlig position. Det betyder ikke, at de først og fremmest er valgt for at evangelisere på rådhuset eller på Christiansborg, – slet ikke. Men deres tilstedeværelse som kristne med integritet er med til at sikre friheden for bibelsk kristendom i vores samfund.
Ansvarligt borgerskab
For det tredje er kristne politikere med til at minde alle kristne om, at vi har et ansvar for vores samfund. Ikke kun for vores kirke og vores missionshus.
Da judæerne på gammeltestamentlig tid var kommet i eksil i Babylon, skrev profeten Jeremias et brev til dem, hvor han opfordrede dem til at engagere sig i det nye samfund, de var blevet en del af. Han skrev følgende:
Byg huse og bo i dem, plant haver og spis frugten fra dem; gift jer og få sønner og døtre, find koner til jeres sønner og gift jeres døtre bort, så de kan få sønner og døtre! Bliv flere derovre, ikke færre! Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den; går det den godt, går det også jer godt (Jeremias’ bog kap 29 vers 5-7).
Danmark og den kristne kirke i Danmark har brug for, at der er kristne, der engagerer sig i politik på alle niveauer. Ikke kun kulturkristne, men personligt troende bibelforankrede kristne.
